Så blev det endelig min tur til at få noget, der kunne minde om noget, der måske lignede sommerferie… Hvis man altså kigger rigtig godt efter!!!!

Jeg har nemlig tilbragt… hold nu fast… en forlænget i weekend i Finland. Finland??? Tænker du måske. Ja, Finland og tro mig, der er faktisk meget at komme efter i landet, der åbenbart er fyldt med bjørne og elge, også andre steder i landet end oppe nordpå.

Jeg tilbragte et par dage med en god veninde fra guidetiden, som jeg ikke har set siden december. Hun åbnede gavmildt sit hjem og dedikerede et par dage til at vise mig rundt. Hun havde på forhånd spurgt ind til, hvad jeg ville se og da svaret var natur, sørgede hun lige for, at jeg fik natur for alle pengene.

Vi tog en overnatning i Tampere, hvor man finder disse helt fantastiske udsigter. Inden nogen begynder at få gode ideer, så vil jeg lige slå fast, at jeg ikke overnattede i naturen, dette var mere eller mindre bare baghaven.

Vi var også en tur i Helsinki og på Soumenlinna, men det gemmer vi til en anden gang.

Så blev det endelig min tur til at få noget, der kunne minde om noget, der måske lignede sommerferie… Hvis man altså kigger rigtig godt efter!!!!

Jeg har nemlig tilbragt… hold nu fast… en forlænget i weekend i Finland. Finland??? Tænker du måske. Ja, Finland og tro mig, der er faktisk meget at komme efter i landet, der åbenbart er fyldt med bjørne og elge, også andre steder i landet end oppe nordpå.

Jeg tilbragte et par dage med en god veninde fra guidetiden, som jeg ikke har set siden december. Hun åbnede gavmildt sit hjem og dedikerede et par dage til at vise mig rundt. Hun havde på forhånd spurgt ind til, hvad jeg ville se og da svaret var natur, sørgede hun lige for, at jeg fik natur for alle pengene.

Vi tog en overnatning i Tampere, hvor man finder disse helt fantastiske udsigter. Inden nogen begynder at få gode ideer, så vil jeg lige slå fast, at jeg ikke overnattede i naturen, dette var mere eller mindre bare baghaven.

Vi var også en tur i Helsinki og på Soumenlinna, men det gemmer vi til en anden gang.

Det var en travl uge i sidste uge med ballet, koncert og selvfølgelig en aften i selskab med denne mand. Faste læsere ved, at jeg ELSKER TV-programmerne Kurs Mod Fjerne Kyster og i øvrigt har en jordomsejler gemt i maven. Så det er da oplagt at bruge en aften sammen med farmand Mikkel.

Mikkel var dagen inden landet i Danmark efter tre måneder på havet med drengene for at optage sidste sæson af Kurs Mod Fjerne Kyster. Det er jo ingen hemmelighed, at drengene har valgt at snyde lidt i forhold til jordomsejlingen og tage med et containerskib igennem Suez, da det er et piratpræget farvand. De blev fragtet fra Singapore til Marokko, hvorfra de skulle fortsætte på egen hånd. Problemet var bare, at havnen ikke havde det udstyr, der skulle hejse Havana ned i vandet, derfor måtte båden blive om bord og sejle med helt til Rotterdam, hvor den ankommer i morgen, onsdag. Så der havde været drama, som Mikkel udtrykte det og nu skulle sommerens sejlplaner ændres, da familien egentlig havde planlagt, at de skulle sejle op langs Portugal og den vej hjem.

Ja, den sidste nye sladder, fik vi altså denne aften. Mikkel snakkede selvfølgelig også om familiens sejlerhistorie og hvad det havde betydet for dem, at vie livet til sejlads. Noget, jeg bed mærke i, og som jeg har tænkt meget over efterfølgende, er Mikkels opsang til sine yngre kollegaer. Han fortalte, at han kigger på sine yngre kollegaer på Go’ Morgen Danmark og bliver trist over, hvor travlt de har med at få alle de dyre ting, den store bil og den lækre lejlighed. De glemmer at gøre ting sammen, for hele deres verden handler om dem selv, så de hurtigt kan få det, de drømmer om. Det er vigtigt, at lave noget med andre, ikke nødvendigvis sejle jorden rundt, men lave noget med andre, udføre projekter med andre. Være sammen om noget! Det er noget, der efterfølgende har givet mig stof til eftertanke i forhold til, hvor travlt jeg har med at komme hjem og være mig selv og få styr på mit liv. Jeg vil blive bedre til at være sammen med andre og få oplevelser med andre!

Mikkel er meget veltalende og ved lige hvordan, han skal charme sig ind på sit publikum. Måden han venskabeligt, nærmest familiært “aftaler” med publikum, hvornår der er pause og i spørgerunden går over tid, for nu har vi det jo lige så hyggeligt. “Ej, så snupper vi lige et spørgsmål mere, jeg ved godt, at den er 20 min. over og skal nogen nå noget, så må I endelig gå, jeg bliver ikke skuffet, hvis I lister ud” Som om, der er nogen, der lister ud, når Mikkel taler! Vi sidder alle sammen og føler os som noget særligt, fordi vi får ekstra tid. Tid, der sikkert er regnet ind i planlægningen, men det snakker vi ikke højt om.

Efterfølgende kan man få en sludder med Mikkel og få signeret sin bog. Jeg står selvfølgelig i kø, for jeg skal da op og fortælle Mikkel, at jeg også lige er kommet hjem fra det store udland. Mikkel synes, at vi er meget tålmodige, når vi venter så pænt i kø, men det er jo en del af gamet, hvis man vil have en hyggesludder med manden. Dem, der ikke vil det, er jo gået!

Jeg er lidt star strucked og begynder bare at snakke, da jeg kommer op til Mikkel. Han får mit navn med en hurtig opremsning af, hvor mange PH’er og E’er, der er i Stephanie, hvorefter jeg straks fortæller om min rejse. Mikkel prøver at holde tungen lige i munden, for han skal både huske det med PH’erne og selvfølgelig spørge høfligt ind til min rejse. Jeg fortæller, at jeg startede på Samos sidste sommer og sluttede på Sri Lanka sidste måned. Mikkel stopper op et splitsekund, det er tydeligt, at han ikke lige kan se, hvordan rejseruten er, når man starter på Samos og slutter på Sri Lanka. Jeg skynder mig at skifte emne, for jeg vil faktisk helst undgå at fortælle, at det var et job i charterbranchen, der førte mig til Samos. Man bruger kun ordet charter i forbindelse med en joke, når man taler med en rejsende som Mikkel, så den lader vi ligge.

Mikkel er et utroligt sødt menneske. Et af den slags mennesker, man kun kan holde af. Hans fortælling er fascinerende og han fanger sit publikum fra starten. Vi fik en lille anekdote om Pia Kjærsgaard og så var vi i gang. Det var en spændende og inspirerende aften, hvor vi for alvor kom til søs med Mikkel.

Det var en travl uge i sidste uge med ballet, koncert og selvfølgelig en aften i selskab med denne mand. Faste læsere ved, at jeg ELSKER TV-programmerne Kurs Mod Fjerne Kyster og i øvrigt har en jordomsejler gemt i maven. Så det er da oplagt at bruge en aften sammen med farmand Mikkel.

Mikkel var dagen inden landet i Danmark efter tre måneder på havet med drengene for at optage sidste sæson af Kurs Mod Fjerne Kyster. Det er jo ingen hemmelighed, at drengene har valgt at snyde lidt i forhold til jordomsejlingen og tage med et containerskib igennem Suez, da det er et piratpræget farvand. De blev fragtet fra Singapore til Marokko, hvorfra de skulle fortsætte på egen hånd. Problemet var bare, at havnen ikke havde det udstyr, der skulle hejse Havana ned i vandet, derfor måtte båden blive om bord og sejle med helt til Rotterdam, hvor den ankommer i morgen, onsdag. Så der havde været drama, som Mikkel udtrykte det og nu skulle sommerens sejlplaner ændres, da familien egentlig havde planlagt, at de skulle sejle op langs Portugal og den vej hjem.

Ja, den sidste nye sladder, fik vi altså denne aften. Mikkel snakkede selvfølgelig også om familiens sejlerhistorie og hvad det havde betydet for dem, at vie livet til sejlads. Noget, jeg bed mærke i, og som jeg har tænkt meget over efterfølgende, er Mikkels opsang til sine yngre kollegaer. Han fortalte, at han kigger på sine yngre kollegaer på Go’ Morgen Danmark og bliver trist over, hvor travlt de har med at få alle de dyre ting, den store bil og den lækre lejlighed. De glemmer at gøre ting sammen, for hele deres verden handler om dem selv, så de hurtigt kan få det, de drømmer om. Det er vigtigt, at lave noget med andre, ikke nødvendigvis sejle jorden rundt, men lave noget med andre, udføre projekter med andre. Være sammen om noget! Det er noget, der efterfølgende har givet mig stof til eftertanke i forhold til, hvor travlt jeg har med at komme hjem og være mig selv og få styr på mit liv. Jeg vil blive bedre til at være sammen med andre og få oplevelser med andre!

Mikkel er meget veltalende og ved lige hvordan, han skal charme sig ind på sit publikum. Måden han venskabeligt, nærmest familiært “aftaler” med publikum, hvornår der er pause og i spørgerunden går over tid, for nu har vi det jo lige så hyggeligt. “Ej, så snupper vi lige et spørgsmål mere, jeg ved godt, at den er 20 min. over og skal nogen nå noget, så må I endelig gå, jeg bliver ikke skuffet, hvis I lister ud” Som om, der er nogen, der lister ud, når Mikkel taler! Vi sidder alle sammen og føler os som noget særligt, fordi vi får ekstra tid. Tid, der sikkert er regnet ind i planlægningen, men det snakker vi ikke højt om.

Efterfølgende kan man få en sludder med Mikkel og få signeret sin bog. Jeg står selvfølgelig i kø, for jeg skal da op og fortælle Mikkel, at jeg også lige er kommet hjem fra det store udland. Mikkel synes, at vi er meget tålmodige, når vi venter så pænt i kø, men det er jo en del af gamet, hvis man vil have en hyggesludder med manden. Dem, der ikke vil det, er jo gået!

Jeg er lidt star strucked og begynder bare at snakke, da jeg kommer op til Mikkel. Han får mit navn med en hurtig opremsning af, hvor mange PH’er og E’er, der er i Stephanie, hvorefter jeg straks fortæller om min rejse. Mikkel prøver at holde tungen lige i munden, for han skal både huske det med PH’erne og selvfølgelig spørge høfligt ind til min rejse. Jeg fortæller, at jeg startede på Samos sidste sommer og sluttede på Sri Lanka sidste måned. Mikkel stopper op et splitsekund, det er tydeligt, at han ikke lige kan se, hvordan rejseruten er, når man starter på Samos og slutter på Sri Lanka. Jeg skynder mig at skifte emne, for jeg vil faktisk helst undgå at fortælle, at det var et job i charterbranchen, der førte mig til Samos. Man bruger kun ordet charter i forbindelse med en joke, når man taler med en rejsende som Mikkel, så den lader vi ligge.

Mikkel er et utroligt sødt menneske. Et af den slags mennesker, man kun kan holde af. Hans fortælling er fascinerende og han fanger sit publikum fra starten. Vi fik en lille anekdote om Pia Kjærsgaard og så var vi i gang. Det var en spændende og inspirerende aften, hvor vi for alvor kom til søs med Mikkel.

Som noget helt ekstraordinært, vil jeg dele en opskrift med jer. Dette er jo ikke en madblog, men hvem kan ikke bruge en opskrift på Sri Lankansk karry…. Opskriften kommer længere nede!

Efter at have boet 3 uger i Hikkaduwa kommer hotelejeren over til mig og fortæller, at han gerne vil give mig en gave med hjem. Han spørger om jeg laver mad, hvilket jeg jo af og til gør, for ellers ville jeg jo dø af sult. Han spørger derfor, om jeg vil være interesseret i at få krydderier med hjem. Jeg er ret vild med Sri Lankansk mad, der minder meget om det indiske køkken, så jeg takker ja. Han tilbyder samtidig at vise mig, hvordan man laver en god indisk karry. Det siger jeg heller ikke nej til…

Få dage senere får jeg to store poser med krydderier. Det bedste af slagsen, forsikrer han mig. Jeg har jo allerede fyldt min rygsæk op med malerier (som jeg fortalte i et tidligere indlæg) og te, som jeg fik 10 poser gratis af, da vi var på tefabrik, men nu skal jeg altså også finde plads til to store poser med krydderier.

Så skal vi til det. Jeg kommer ud i det lille hotelkøkken, der flyder med gryder, pander, krydderier og grønsager. Hotelejeren deler sin opskrift med mig, men jeg må indrømme, at jeg har ændret den en smule, efter jeg er kommet hjem og har lavet retten i mit eget køkken. Den skal laves ca. mål og med hvad, man lige føler for, for at det bliver rigtig Sri Lankansk.

Ingredienser:

Løg, Hvidløg, tomater, championer, kartofler, peberfrugt, kokosmælk, karry og gurkemeje.

Start med at lynstege 1,5 teske karry og 0,5 teske gurkemeje i lidt olie med løg og hvidløg i en wok. Tilsæt derefter grønsagerne og lad dem stege lidt. Tilsæt tilsidst kokosmælken og varm det op og lad det derefter simre for lav varme i nogle minutter. Sådan! Så har du en Sri Lankansk karryret!

Jeg spiser den med ris, nanbrød og cremefraise (Den kan godt være lidt stærk)

(Jeg var på Sri Lanka i marts/april ’16, som rejseleder for Dansk Studie Center)

Som noget helt ekstraordinært, vil jeg dele en opskrift med jer. Dette er jo ikke en madblog, men hvem kan ikke bruge en opskrift på Sri Lankansk karry…. Opskriften kommer længere nede!

Efter at have boet 3 uger i Hikkaduwa kommer hotelejeren over til mig og fortæller, at han gerne vil give mig en gave med hjem. Han spørger om jeg laver mad, hvilket jeg jo af og til gør, for ellers ville jeg jo dø af sult. Han spørger derfor, om jeg vil være interesseret i at få krydderier med hjem. Jeg er ret vild med Sri Lankansk mad, der minder meget om det indiske køkken, så jeg takker ja. Han tilbyder samtidig at vise mig, hvordan man laver en god indisk karry. Det siger jeg heller ikke nej til…

Få dage senere får jeg to store poser med krydderier. Det bedste af slagsen, forsikrer han mig. Jeg har jo allerede fyldt min rygsæk op med malerier (som jeg fortalte i et tidligere indlæg) og te, som jeg fik 10 poser gratis af, da vi var på tefabrik, men nu skal jeg altså også finde plads til to store poser med krydderier.

Så skal vi til det. Jeg kommer ud i det lille hotelkøkken, der flyder med gryder, pander, krydderier og grønsager. Hotelejeren deler sin opskrift med mig, men jeg må indrømme, at jeg har ændret den en smule, efter jeg er kommet hjem og har lavet retten i mit eget køkken. Den skal laves ca. mål og med hvad, man lige føler for, for at det bliver rigtig Sri Lankansk.

Ingredienser:

Løg, Hvidløg, tomater, championer, kartofler, peberfrugt, kokosmælk, karry og gurkemeje.

Start med at lynstege 1,5 teske karry og 0,5 teske gurkemeje i lidt olie med løg og hvidløg i en wok. Tilsæt derefter grønsagerne og lad dem stege lidt. Tilsæt tilsidst kokosmælken og varm det op og lad det derefter simre for lav varme i nogle minutter. Sådan! Så har du en Sri Lankansk karryret!

Jeg spiser den med ris, nanbrød og cremefraise (Den kan godt være lidt stærk)

(Jeg var på Sri Lanka i marts/april ’16, som rejseleder for Dansk Studie Center)

I Hikkaduwa på Sri Lanka møder jeg en mand. Han har sin egen butik midt på hovedgaden i et gammelt faldefærdigt skur. Der er helt mørkt i butikken, da jeg første gang kommer ind, men han kommer løbende inde fra nabobutikken, som åbenbart også er hans, og tænder lyset og tænder for den lille fane, der sidder på væggen. Fanen gør ikke den store forskel, med mindre du står lige foran den. Resten af butikken er mindst 40 grader varm og så indelukket, at sveden begynder at løbe af mig.

Butikken sælger malerier. Massevis af malerier i forskellige størrelser, der ligger i bunker alle vegne i butikken. Det tager derfor tid at komme rundt og danne sig et indtryk. Billederne er farverige og motiverne er typisk Sri Lankanske med munke i orange kjoler, fiskere på pinde, elefanter, delfiner og tuk tuk’er.

Jeg bliver helt betaget og glemmer hurtigt, at jeg i virkeligheden er gennemblødt af sved, er løbet tør for vand og i øvrigt ikke har plads i min rygsæk til at slæbe malerier med hjem. Jeg udvælger nøje tre små billeder, som minder mig om mine oplevelser på Sri Lanka, som jeg køber for 25 kr stykket.

Få dage efter kommer jeg igen ind i butikken. Han har holdt lukket nogle dage, så jeg har flere gange været forbi i tuk tuk, for at se, om han var åben. Der er nemlig et billede, jeg forelskede mig i sidste gang, som jeg har besluttet mig for, skal med hjem. Samtidig er jeg kommet til, at gøre reklame for butikken på Facebook, hvilket betyder, at flere har henvendt sig og indgivet bestilling. Jeg har stadigvæk ikke plads i rygsækken, men det er pludselig blevet en mindre detalje. Der er vel noget tøj eller toiletsager, som jeg kan lade blive. Som min mor siger: “Man siger ikke nej til et flot maleri!”

Manden genkender mig og bliver glad, da jeg begynder at pille billeder ned fra væggen, som skal med hjem. Denne gang køber jeg denne skønhed til mig selv for ca. 350 kr. Jeg har åbenbart også glemt, at jeg ikke har så meget vægplads i min lejlighed i Danmark, for dette maleri er ikke et af de små! Jeg kommer ud af butikken med en pose fyldt med gaver til dem derhjemme.

Sidste gang, jeg kommer i butikken, må jeg virkelig beherske mig. Jeg har prøvepakket min rygsæk og nu er der altså IKKE mere plads til billeder. Jeg har dagen inden bestilt et maleri i et andet galleri, så nu er det slut med indkøb af kunst! Historien om det billede er i øvrigt, at da de ikke havde det motiv, jeg kunne lide i den rette størrelse. Så ringede ejeren da bare til kunstneren og bad ham male et nyt. Kunstneren var i øvrigt hans bror, Dileepa Jeewantha (Se deres hjemmeside her).

Så ja, dette billede skulle der også være plads til. På mit tredje besøg skal jeg altså kun have de sidste gaver med og så er det slut. Jeg siger pænt farvel og tak for denne gang. Mandens kunst har taget mig med storm og jeg er stolt over at have det hængende i mit hjem!

Mandens navn er Nan Dana. Det er ham selv og hans fætter, der har malet alle billederne i butikken. Kommer du til Hikkaduwa, så skylder du dig selv, at tage et kig i Brilliant Art Gallery, som butikken hedder. Det står dog ingen steder og de eksisterer heller ikke på nettet. Du må ud og lede til du finder den!

Jeg var på Sri Lanka i marts og april ’16 som rejseleder for Dansk Studie Center.

I Hikkaduwa på Sri Lanka møder jeg en mand. Han har sin egen butik midt på hovedgaden i et gammelt faldefærdigt skur. Der er helt mørkt i butikken, da jeg første gang kommer ind, men han kommer løbende inde fra nabobutikken, som åbenbart også er hans, og tænder lyset og tænder for den lille fane, der sidder på væggen. Fanen gør ikke den store forskel, med mindre du står lige foran den. Resten af butikken er mindst 40 grader varm og så indelukket, at sveden begynder at løbe af mig.

Butikken sælger malerier. Massevis af malerier i forskellige størrelser, der ligger i bunker alle vegne i butikken. Det tager derfor tid at komme rundt og danne sig et indtryk. Billederne er farverige og motiverne er typisk Sri Lankanske med munke i orange kjoler, fiskere på pinde, elefanter, delfiner og tuk tuk’er.

Jeg bliver helt betaget og glemmer hurtigt, at jeg i virkeligheden er gennemblødt af sved, er løbet tør for vand og i øvrigt ikke har plads i min rygsæk til at slæbe malerier med hjem. Jeg udvælger nøje tre små billeder, som minder mig om mine oplevelser på Sri Lanka, som jeg køber for 25 kr stykket.

Få dage efter kommer jeg igen ind i butikken. Han har holdt lukket nogle dage, så jeg har flere gange været forbi i tuk tuk, for at se, om han var åben. Der er nemlig et billede, jeg forelskede mig i sidste gang, som jeg har besluttet mig for, skal med hjem. Samtidig er jeg kommet til, at gøre reklame for butikken på Facebook, hvilket betyder, at flere har henvendt sig og indgivet bestilling. Jeg har stadigvæk ikke plads i rygsækken, men det er pludselig blevet en mindre detalje. Der er vel noget tøj eller toiletsager, som jeg kan lade blive. Som min mor siger: “Man siger ikke nej til et flot maleri!”

Manden genkender mig og bliver glad, da jeg begynder at pille billeder ned fra væggen, som skal med hjem. Denne gang køber jeg denne skønhed til mig selv for ca. 350 kr. Jeg har åbenbart også glemt, at jeg ikke har så meget vægplads i min lejlighed i Danmark, for dette maleri er ikke et af de små! Jeg kommer ud af butikken med en pose fyldt med gaver til dem derhjemme.

Sidste gang, jeg kommer i butikken, må jeg virkelig beherske mig. Jeg har prøvepakket min rygsæk og nu er der altså IKKE mere plads til billeder. Jeg har dagen inden bestilt et maleri i et andet galleri, så nu er det slut med indkøb af kunst! Historien om det billede er i øvrigt, at da de ikke havde det motiv, jeg kunne lide i den rette størrelse. Så ringede ejeren da bare til kunstneren og bad ham male et nyt. Kunstneren var i øvrigt hans bror, Dileepa Jeewantha (Se deres hjemmeside her).

Så ja, dette billede skulle der også være plads til. På mit tredje besøg skal jeg altså kun have de sidste gaver med og så er det slut. Jeg siger pænt farvel og tak for denne gang. Mandens kunst har taget mig med storm og jeg er stolt over at have det hængende i mit hjem!

Mandens navn er Nan Dana. Det er ham selv og hans fætter, der har malet alle billederne i butikken. Kommer du til Hikkaduwa, så skylder du dig selv, at tage et kig i Brilliant Art Gallery, som butikken hedder. Det står dog ingen steder og de eksisterer heller ikke på nettet. Du må ud og lede til du finder den!

Jeg var på Sri Lanka i marts og april ’16 som rejseleder for Dansk Studie Center.

Selvom vi er på luksus-charter-vi-kan-ingenting-selv ferie i Mexico, så hopper vi alligevel i en taxi og kører til Turtle Beach. Rygtet siger, at det er en lækker strand, hvor store havskildpadder kommer og lægger æg, hvilket betyder, at de svømmer rundt i området omkring stranden. Det vil vi da se…. Det vil 5000 andre turister åbenbart også for stranden er proppet med skildpaddespottere.

Vi bliver overfaldet af en sælger, der får det til at lyde som om, vi slet ikke må være på stranden, hvis vi ikke betaler for en guidet tur. Han løsner lidt op, da det går op for ham, at vi ikke gider snøres og derfor nok selv skal bestemme, om vi vil på guidet tur eller ej. Han fortæller dog, at hvis man vil udenfor det afspærrede firkant, så skal man have en guide med. Vi diskuterer lidt indbyrdes, gider vi snorkle i den lille firkant, hvor mindst 2000 andre turister allerede har skræmt skildpadderne langt væk, og hvad med vores ting. Vi kan jo ikke bare ligge dem på stranden. Vi beslutter os for, at tage en guidet tur og vælger et dykkercenter, hvor vi både får udstyr, opbevaring og bad med i prisen. Først ser det ud til, at det kun er os, der skal i vandet. Desværre viser det sig, at tre uduelige mexicanere også skal med. De har tydeligvis aldrig haft en snorkel på før og en af dem, kan vist heller ikke svømme. Så turen bliver desværre præget af, at vi flere gange bliver slået ned af en vildfaren arm eller fod. De er vist heller ikke i tvivl om, hvad vi synes om mexicanere, der ikke kan svømme!

Vi snorkler over en time, hvor vi kommer rundt og ser lidt skildpadder og fisk. Man må ikke dykke ned til skildpadderne, så vi har alle sammen store ucharmerende redningsveste på. (Det er nok meget godt for mexicanerne) Området er meget dødt, og sigtbarheden er ikke helt i top, så jeg må indrømme, at turen er en smule skuffende. Vi ser dog store skildpadder tæt på, hvilket giver anledning til at kigge nærmere på deres skjold. Sådan et skildpaddeskjold er fyldt med penselstrøg, når det ses tæt på.

Efter turen tager vi hjem til vores egen strand, hvor der trods alt er knap så mange mennesker. Turtle Beach er en turistfælde, det var vist konklusionen på den tur!

Jeg var i Mexico i feb ’16 som noget af det sidste, inden jeg stoppede hos Star Tour. Dette er derfor en vaskeægte charterferie.

Selvom vi er på luksus-charter-vi-kan-ingenting-selv ferie i Mexico, så hopper vi alligevel i en taxi og kører til Turtle Beach. Rygtet siger, at det er en lækker strand, hvor store havskildpadder kommer og lægger æg, hvilket betyder, at de svømmer rundt i området omkring stranden. Det vil vi da se…. Det vil 5000 andre turister åbenbart også for stranden er proppet med skildpaddespottere.

Vi bliver overfaldet af en sælger, der får det til at lyde som om, vi slet ikke må være på stranden, hvis vi ikke betaler for en guidet tur. Han løsner lidt op, da det går op for ham, at vi ikke gider snøres og derfor nok selv skal bestemme, om vi vil på guidet tur eller ej. Han fortæller dog, at hvis man vil udenfor det afspærrede firkant, så skal man have en guide med. Vi diskuterer lidt indbyrdes, gider vi snorkle i den lille firkant, hvor mindst 2000 andre turister allerede har skræmt skildpadderne langt væk, og hvad med vores ting. Vi kan jo ikke bare ligge dem på stranden. Vi beslutter os for, at tage en guidet tur og vælger et dykkercenter, hvor vi både får udstyr, opbevaring og bad med i prisen. Først ser det ud til, at det kun er os, der skal i vandet. Desværre viser det sig, at tre uduelige mexicanere også skal med. De har tydeligvis aldrig haft en snorkel på før og en af dem, kan vist heller ikke svømme. Så turen bliver desværre præget af, at vi flere gange bliver slået ned af en vildfaren arm eller fod. De er vist heller ikke i tvivl om, hvad vi synes om mexicanere, der ikke kan svømme!

Vi snorkler over en time, hvor vi kommer rundt og ser lidt skildpadder og fisk. Man må ikke dykke ned til skildpadderne, så vi har alle sammen store ucharmerende redningsveste på. (Det er nok meget godt for mexicanerne) Området er meget dødt, og sigtbarheden er ikke helt i top, så jeg må indrømme, at turen er en smule skuffende. Vi ser dog store skildpadder tæt på, hvilket giver anledning til at kigge nærmere på deres skjold. Sådan et skildpaddeskjold er fyldt med penselstrøg, når det ses tæt på.

Efter turen tager vi hjem til vores egen strand, hvor der trods alt er knap så mange mennesker. Turtle Beach er en turistfælde, det var vist konklusionen på den tur!

Jeg var i Mexico i feb ’16 som noget af det sidste, inden jeg stoppede hos Star Tour. Dette er derfor en vaskeægte charterferie.