Efter mange overvejelser om hvorvidt bloggen skulle fortsætte i globetrotterens tegn, når nu min verden ikke længere består af sandstrande og palmeskygge, har jeg besluttet at ændre fokus til noget, der kommer til at fylde rigtig meget de næste par år. Nemlig min vej fra landkrabbe til erfaren sejler… Og der er lang vej, kan jeg godt afsløre. Bloggen vil stadigvæk indeholde et rejseelement, da jeg jo ikke kan holde mig helt fra den store verden, men det bliver primært sejladsen, der kommer til at fylde.
Bloggen skifter i samme omgang navn… Så fremover vil I kunne finde bloggen under navnet: Globetrotter på dybt vand.
Sidst men ikke mindst så flytter jeg bloggen tilbage til Bloggers Delight. Så nu finder du mig her…
Efter mange overvejelser om hvorvidt bloggen skulle fortsætte i globetrotterens tegn, når nu min verden ikke længere består af sandstrande og palmeskygge, har jeg besluttet at ændre fokus til noget, der kommer til at fylde rigtig meget de næste par år. Nemlig min vej fra landkrabbe til erfaren sejler… Og der er lang vej, kan jeg godt afsløre. Bloggen vil stadigvæk indeholde et rejseelement, da jeg jo ikke kan holde mig helt fra den store verden, men det bliver primært sejladsen, der kommer til at fylde.
Bloggen skifter i samme omgang navn… Så fremover vil I kunne finde bloggen under navnet: Globetrotter på dybt vand.
Sidst men ikke mindst så flytter jeg bloggen tilbage til Bloggers Delight. Så nu finder du mig her…
Det er vel nærmest obligatorisk i blogland, at man laver en opsummering på året, der er gået.
Har det været et godt år?
Nåede vi de mål, vi havde sat os?
Ser livet markant anderledes ud, end da vi trådte ind i 2016?
Og hvordan bliver 2017?
Mit liv har ændret sig meget det sidste år, hvilket også er kommet til udtryk på bloggen. For et år siden hoppede jeg ind i 2016 på en scene på et hotel på Lanzarote, som var mit hjem, min arbejdsplads og mit liv. I år bliver nytåret fejret i min og kærestens lejlighed på Frederiksberg, og 3 dage inde i det nye år, starter jeg på et nyt og spændende job. Et job, der flytter mig længere væk fra rejsebranchen, men tættere på min oprindelige uddannelse. Sådan ændrer livet sig jo og jeg klager ikke. Jeg er lige der, hvor jeg gerne vil være!
Der er dog ingen tvivl om, at hvis bloggen skal fortsætte, så bliver det med et langt mindre eksotisk perspektiv. 2017 kommer ikke til at byde længere udlandsophold på smukke palmeøer eller spændende kulturrejser til fjerne egne. Derfor skal bloggens eksistensgrundlag tages op til revurdering? Hvis jeg kender mine skrivelyster ret, så fortsætter bloggen i en ny tematik.
Skal vi svælge et øjeblik ved 2016, så har året budt på masser af spændende rejseoplevelser. Jeg har i mange år kørt med en målsætning, der hed:
Besøg mindst ét nyt sted hvert år.
2016 har igen i år budt på nye steder!
I januar besøgte jeg en gammel kending, nemlig London. Måneden efter tog jeg på min første rigtige ferie i meget lang tid. Det var en vaskeægte charterrejse til Mexico. Allerede i slutningen af februar tog jeg til Maldiverne og Sri Lanka, hvor jeg rejste rundt og oplevede to meget forskellige og ekstrem spændende lande. Sommerferien var en smuttur til Finland for at besøge en tidligere kollega og efteråret blev rundet af med et par dage i Paris. Årets sidste tur var en smuttur til Berlin og så kan der vist ikke presset mere rejseri ind i det år!
Der er kun tilbage at ønske godt nytår derude? Det bliver spændende at se, hvad 2017 har at byde på!
Det er vel nærmest obligatorisk i blogland, at man laver en opsummering på året, der er gået.
Har det været et godt år?
Nåede vi de mål, vi havde sat os?
Ser livet markant anderledes ud, end da vi trådte ind i 2016?
Og hvordan bliver 2017?
Mit liv har ændret sig meget det sidste år, hvilket også er kommet til udtryk på bloggen. For et år siden hoppede jeg ind i 2016 på en scene på et hotel på Lanzarote, som var mit hjem, min arbejdsplads og mit liv. I år bliver nytåret fejret i min og kærestens lejlighed på Frederiksberg, og 3 dage inde i det nye år, starter jeg på et nyt og spændende job. Et job, der flytter mig længere væk fra rejsebranchen, men tættere på min oprindelige uddannelse. Sådan ændrer livet sig jo og jeg klager ikke. Jeg er lige der, hvor jeg gerne vil være!
Der er dog ingen tvivl om, at hvis bloggen skal fortsætte, så bliver det med et langt mindre eksotisk perspektiv. 2017 kommer ikke til at byde længere udlandsophold på smukke palmeøer eller spændende kulturrejser til fjerne egne. Derfor skal bloggens eksistensgrundlag tages op til revurdering? Hvis jeg kender mine skrivelyster ret, så fortsætter bloggen i en ny tematik.
Skal vi svælge et øjeblik ved 2016, så har året budt på masser af spændende rejseoplevelser. Jeg har i mange år kørt med en målsætning, der hed:
Besøg mindst ét nyt sted hvert år.
2016 har igen i år budt på nye steder!
I januar besøgte jeg en gammel kending, nemlig London. Måneden efter tog jeg på min første rigtige ferie i meget lang tid. Det var en vaskeægte charterrejse til Mexico. Allerede i slutningen af februar tog jeg til Maldiverne og Sri Lanka, hvor jeg rejste rundt og oplevede to meget forskellige og ekstrem spændende lande. Sommerferien var en smuttur til Finland for at besøge en tidligere kollega og efteråret blev rundet af med et par dage i Paris. Årets sidste tur var en smuttur til Berlin og så kan der vist ikke presset mere rejseri ind i det år!
Der er kun tilbage at ønske godt nytår derude? Det bliver spændende at se, hvad 2017 har at byde på!
Egentlig er dette indlæg mest et spørgsmål rettet til mine medbloggere. Jeg kommer fra et større blognetværk, hvor min blog havde rigtig mange unikke klik, men hvor min blog var fyldt med reklamer, som jeg ikke havde indflydelse på, eller fik noget ud af. Jeg bliver stadigvæk træt, når jeg læser andre blogs fra netop det netværk, for jeg skal kæmpe mig forbi reklamer og videoer, der springer frem. Så da Blogger Point kontaktede mig, så jeg det som en mulighed for at få en blog uden reklamer, som kunne fremstå langt flottere og mere overskuelig end før.
Jeg har også været glad for skiftet som gik smertefrit og med hurtig hjælp, når jeg havde brug for det. Min blog er også meget flottere nu, end tidligere. Den har fået nogle lækre features, som gør den mere personlig. Dog må jeg indrømme, at konsekvensen har været et STORT fald i læsere. Jeg ved, at jeg har en gruppe faste læsere, som selvfølgelig er rykket med, men der kommer ikke nye til og mange af de engangslæsere, der kiggede forbi bloggen, når et indlæg interesserede dem, er ikke-eksisterende. Trafikken hos BP er åbenbart ikke så stor, selvom de har gjort en indsats for at få eksisterende bloggere over. Ihvertfald er udvalget af VIP-blogs begrænset, hvilket gør, at man ikke sidder og surfer efter tilfældige blogs. Jeg håbede at det ville ændre sig med tiden i takt med, at flere bloggere rykkede over og nye blogs kom til. Et blognetværk opstår jo ikke ud af ingenting, men det er som om der ikke rigtigt sker noget!
Så nu overvejer jeg at rykke tilbage, selvom det betyder at min blog bliver dyrere og knap så pæn (læs: fyldt med dumme reklamer) Selvom jeg ikke skriver for at få læsere, så gør det da ondt at tænke på, at jeg faktisk havde en ret populær blog, som nu er helt død. Er der mon andre derude, der på et tidspunkt i deres blogkarriere, har stået med samme problematik?
Egentlig er dette indlæg mest et spørgsmål rettet til mine medbloggere. Jeg kommer fra et større blognetværk, hvor min blog havde rigtig mange unikke klik, men hvor min blog var fyldt med reklamer, som jeg ikke havde indflydelse på, eller fik noget ud af. Jeg bliver stadigvæk træt, når jeg læser andre blogs fra netop det netværk, for jeg skal kæmpe mig forbi reklamer og videoer, der springer frem. Så da Blogger Point kontaktede mig, så jeg det som en mulighed for at få en blog uden reklamer, som kunne fremstå langt flottere og mere overskuelig end før.
Jeg har også været glad for skiftet som gik smertefrit og med hurtig hjælp, når jeg havde brug for det. Min blog er også meget flottere nu, end tidligere. Den har fået nogle lækre features, som gør den mere personlig. Dog må jeg indrømme, at konsekvensen har været et STORT fald i læsere. Jeg ved, at jeg har en gruppe faste læsere, som selvfølgelig er rykket med, men der kommer ikke nye til og mange af de engangslæsere, der kiggede forbi bloggen, når et indlæg interesserede dem, er ikke-eksisterende. Trafikken hos BP er åbenbart ikke så stor, selvom de har gjort en indsats for at få eksisterende bloggere over. Ihvertfald er udvalget af VIP-blogs begrænset, hvilket gør, at man ikke sidder og surfer efter tilfældige blogs. Jeg håbede at det ville ændre sig med tiden i takt med, at flere bloggere rykkede over og nye blogs kom til. Et blognetværk opstår jo ikke ud af ingenting, men det er som om der ikke rigtigt sker noget!
Så nu overvejer jeg at rykke tilbage, selvom det betyder at min blog bliver dyrere og knap så pæn (læs: fyldt med dumme reklamer) Selvom jeg ikke skriver for at få læsere, så gør det da ondt at tænke på, at jeg faktisk havde en ret populær blog, som nu er helt død. Er der mon andre derude, der på et tidspunkt i deres blogkarriere, har stået med samme problematik?
Der er ikke nogen, der forstår at skabe julestemning som Disney. Derfor var det obligatorisk for julestemningen at tage en tur i Disneyland Paris i starten af december for at kickstarte julestemningen. Og der var julestemning for alle pengene.
Parkerne var pyntet op, julemusikken bragede ud af højtalerne og Mickey Mouse og hans venner var klædt i deres stiveste julekostume. Man behøver ikke være barn (eller have børn) for at nyde stemningen i Disneyland.
Vi havde et fantastisk fotovejr, så jeg vil lade billederne tale for sig selv og blot ønske glædelig jul 🙂
Der er ikke nogen, der forstår at skabe julestemning som Disney. Derfor var det obligatorisk for julestemningen at tage en tur i Disneyland Paris i starten af december for at kickstarte julestemningen. Og der var julestemning for alle pengene.
Parkerne var pyntet op, julemusikken bragede ud af højtalerne og Mickey Mouse og hans venner var klædt i deres stiveste julekostume. Man behøver ikke være barn (eller have børn) for at nyde stemningen i Disneyland.
Vi havde et fantastisk fotovejr, så jeg vil lade billederne tale for sig selv og blot ønske glædelig jul 🙂
Tilbage i november havde jeg fornøjelsen af at tilbringe en aften i selskab med Mikkel Beha og Emil Beha Erichsen. Far og søn fra tv-programmet Kurs Mod Fjerne Kyster, som du selvfølgelig kender alt til! Mikkel har længe holdt foredrag om sit sejlerliv med familien. Jeg har tidligere skrevet om hans foredrag her.
Efter Emil kom hjem efter sin tre år lange jordomsejling er han hoppet med på foredragsvognen og da man jo skal smede mens jernet er varmt? og det er det, her lige inden sidste sæson kører over skærmen? er Mikkel og Emil nu gået sammen og holder nu et rigtigt far/søn-foredrag. Den skarpe fan vil selvfølgelig vide, at de sidste år gik sammen og skrev en bog, så nu er turen kommet til en foredragsrække.
En mørk tirsdag aften i Lyngby havde de debut på deres fælles foredrag. Det var tydeligt, at Emil havde nerver på. Det kan man heller ikke bebrejde ham. I modsætning til sin far, har han jo ikke mange års træning og erfaring inden for branchen. Han havde heller ikke den naturlige udstråling, som sin far, men det gjorde ikke noget, for hans historier var spændende og han nåede ud over scenekanten med en ydmyg ærlighed, som fangede alligevel.
Det virkede umiddelbart som om, at deres foredrag var sat sammen af dele fra deres individuelle foredrag, hvilket betød at overgangene endnu ikke var helt naturlige.
Tilbage i november havde jeg fornøjelsen af at tilbringe en aften i selskab med Mikkel Beha og Emil Beha Erichsen. Far og søn fra tv-programmet Kurs Mod Fjerne Kyster, som du selvfølgelig kender alt til! Mikkel har længe holdt foredrag om sit sejlerliv med familien. Jeg har tidligere skrevet om hans foredrag her.
Efter Emil kom hjem efter sin tre år lange jordomsejling er han hoppet med på foredragsvognen og da man jo skal smede mens jernet er varmt? og det er det, her lige inden sidste sæson kører over skærmen? er Mikkel og Emil nu gået sammen og holder nu et rigtigt far/søn-foredrag. Den skarpe fan vil selvfølgelig vide, at de sidste år gik sammen og skrev en bog, så nu er turen kommet til en foredragsrække.
En mørk tirsdag aften i Lyngby havde de debut på deres fælles foredrag. Det var tydeligt, at Emil havde nerver på. Det kan man heller ikke bebrejde ham. I modsætning til sin far, har han jo ikke mange års træning og erfaring inden for branchen. Han havde heller ikke den naturlige udstråling, som sin far, men det gjorde ikke noget, for hans historier var spændende og han nåede ud over scenekanten med en ydmyg ærlighed, som fangede alligevel.
Det virkede umiddelbart som om, at deres foredrag var sat sammen af dele fra deres individuelle foredrag, hvilket betød at overgangene endnu ikke var helt naturlige.
