Nedtællingen til min hjemrejse til Danmark og min videre færd ud i verden, er i fuld gang. Jeg er så småt begyndt at pakke og indstille mig på, at jeg skal forlade Lanzarote og charterbranchen. Sidstnævnte bliver nok ikke så svært, men jeg kommer til at savne Lanzarote. De kanariske øer har aldrig interesseret mig og jeg har stadigvæk ikke et behov for at besøge de andre øer. Men Lanzarote er noget særligt! Med sit sorte sand og bløde bjerge adskiller Lanzarote sig meget fra noget andet, jeg nogensinde har set. Øen har en spændende naturhistorie, som i dag stadigvæk spiller en stor rolle. De aktive vulkaner, der sender varme op og truer med nye udbrud i fremtiden, falder sammen med de udbrændte vulkaner, der fortæller historien om øen og hvordan den er kommet hertil i dag.
Udenfor døren har vi Atlanterhavet. Nogle dage med brusende bølger, der faretruende vælter ind over vejene med høje brøl. Andre dage med en spejlblank overflade, der gør at man glemmer, at det er et verdenshav og ikke en lille sø, vi befinder os i. Under overfladen gemmer der sig en verden af liv, som fortæller os, at selvom vi officielt befinder os i Spanien, så ved dyrelivet godt, at vi er på langt mere eksotiske breddegrader. Og glemmer vi det, så skal den afrikanske sol nok minde os om det!
