Tilbage i november havde jeg fornøjelsen af at tilbringe en aften i selskab med Mikkel Beha og Emil Beha Erichsen. Far og søn fra tv-programmet Kurs Mod Fjerne Kyster, som du selvfølgelig kender alt til! Mikkel har længe holdt foredrag om sit sejlerliv med familien. Jeg har tidligere skrevet om hans foredrag her.
Efter Emil kom hjem efter sin tre år lange jordomsejling er han hoppet med på foredragsvognen og da man jo skal smede mens jernet er varmt? og det er det, her lige inden sidste sæson kører over skærmen? er Mikkel og Emil nu gået sammen og holder nu et rigtigt far/søn-foredrag. Den skarpe fan vil selvfølgelig vide, at de sidste år gik sammen og skrev en bog, så nu er turen kommet til en foredragsrække.
En mørk tirsdag aften i Lyngby havde de debut på deres fælles foredrag. Det var tydeligt, at Emil havde nerver på. Det kan man heller ikke bebrejde ham. I modsætning til sin far, har han jo ikke mange års træning og erfaring inden for branchen. Han havde heller ikke den naturlige udstråling, som sin far, men det gjorde ikke noget, for hans historier var spændende og han nåede ud over scenekanten med en ydmyg ærlighed, som fangede alligevel.
Det virkede umiddelbart som om, at deres foredrag var sat sammen af dele fra deres individuelle foredrag, hvilket betød at overgangene endnu ikke var helt naturlige.
Tilbage i november havde jeg fornøjelsen af at tilbringe en aften i selskab med Mikkel Beha og Emil Beha Erichsen. Far og søn fra tv-programmet Kurs Mod Fjerne Kyster, som du selvfølgelig kender alt til! Mikkel har længe holdt foredrag om sit sejlerliv med familien. Jeg har tidligere skrevet om hans foredrag her.
Efter Emil kom hjem efter sin tre år lange jordomsejling er han hoppet med på foredragsvognen og da man jo skal smede mens jernet er varmt? og det er det, her lige inden sidste sæson kører over skærmen? er Mikkel og Emil nu gået sammen og holder nu et rigtigt far/søn-foredrag. Den skarpe fan vil selvfølgelig vide, at de sidste år gik sammen og skrev en bog, så nu er turen kommet til en foredragsrække.
En mørk tirsdag aften i Lyngby havde de debut på deres fælles foredrag. Det var tydeligt, at Emil havde nerver på. Det kan man heller ikke bebrejde ham. I modsætning til sin far, har han jo ikke mange års træning og erfaring inden for branchen. Han havde heller ikke den naturlige udstråling, som sin far, men det gjorde ikke noget, for hans historier var spændende og han nåede ud over scenekanten med en ydmyg ærlighed, som fangede alligevel.
Det virkede umiddelbart som om, at deres foredrag var sat sammen af dele fra deres individuelle foredrag, hvilket betød at overgangene endnu ikke var helt naturlige.
Der er stilhed på bloggen, hvilket der er flere årsager til. For det første lever jeg bare ikke længere et blogværdigt liv. Min hverdag består ikke af eksotiske oplevelser, smukke strande og badetemperaturer over 25 grader. Den består af et kontorjob i et koldt og blæsende Danmark, og det går jeg ikke ud fra, at nogen gider læse om. Jeg gider ihvertfald ikke skrive om det! Samtidig tilbringer jeg nu 8 timer hver dag foran en computerskærm, så behovet for at komme væk fra skærmen i fritiden, er også blevet større.
Sejlersæsonen er også snart slut. Jeg havde i sidste uge en enkel lille tur i en meget lille båd, der skulle flyttes fra Kastrup til Sundby. Der var rent faktisk et formål med turen, som selvfølgelig fandt sted på en meget stormfuld dag med pålandsvind, hvilket gjorde det virkelig svært at få den lille båd ud af havnen. Det lykkedes os da også at påsejle en anden båd, samt kysse molen inden vi i store bølger og blæst kom ud i Øresund. Det var ikke så heldigt, men åbenbart er det at påsejle andre både en vigtig del af sejlerlærdommen. Måske er det ligesom ridningen, hvor man skal falde af hesten 100 gange inden man er en god rytter. Jeg har dog ikke planer om at påsejle 100 både, inden jeg har lært at sejle.
Heldigvis gik indsejlingen i næste havn rigtig godt. Her var det jo heldigt, at vi ikke skulle tilbage til samme havn. Jeg var på denne tur for første gang nogensinde iført sejlertøj, hvilket nok var meget godt, for det var en våd tur. Selvom tøjet i første omgang virkede meget gult, så synes jeg faktisk, at det er lidt fint. Desværre er det alt for stort og kun til låns. Vi fejrede sejlturen med kaffe og kage inden turen gik hjem i varmen igen.
Der er stilhed på bloggen, hvilket der er flere årsager til. For det første lever jeg bare ikke længere et blogværdigt liv. Min hverdag består ikke af eksotiske oplevelser, smukke strande og badetemperaturer over 25 grader. Den består af et kontorjob i et koldt og blæsende Danmark, og det går jeg ikke ud fra, at nogen gider læse om. Jeg gider ihvertfald ikke skrive om det! Samtidig tilbringer jeg nu 8 timer hver dag foran en computerskærm, så behovet for at komme væk fra skærmen i fritiden, er også blevet større.
Sejlersæsonen er også snart slut. Jeg havde i sidste uge en enkel lille tur i en meget lille båd, der skulle flyttes fra Kastrup til Sundby. Der var rent faktisk et formål med turen, som selvfølgelig fandt sted på en meget stormfuld dag med pålandsvind, hvilket gjorde det virkelig svært at få den lille båd ud af havnen. Det lykkedes os da også at påsejle en anden båd, samt kysse molen inden vi i store bølger og blæst kom ud i Øresund. Det var ikke så heldigt, men åbenbart er det at påsejle andre både en vigtig del af sejlerlærdommen. Måske er det ligesom ridningen, hvor man skal falde af hesten 100 gange inden man er en god rytter. Jeg har dog ikke planer om at påsejle 100 både, inden jeg har lært at sejle.
Heldigvis gik indsejlingen i næste havn rigtig godt. Her var det jo heldigt, at vi ikke skulle tilbage til samme havn. Jeg var på denne tur for første gang nogensinde iført sejlertøj, hvilket nok var meget godt, for det var en våd tur. Selvom tøjet i første omgang virkede meget gult, så synes jeg faktisk, at det er lidt fint. Desværre er det alt for stort og kun til låns. Vi fejrede sejlturen med kaffe og kage inden turen gik hjem i varmen igen.
Sejlersæsonen er ved at være slut for i år, hvilket er rimelig irriterende, når jeg nu lige er kommet i gang. Efter mit gastekursus i august, har jeg sat mig for, at starte på en sejleruddannelse til foråret. Jeg er derfor gået i gang med at finde den rette sejlklub. Det lyder jo lige til, men der er forskel og alle erfarne sejlere har en klar mening om, at deres klub er den bedste og alle de andre er dårligere. Det finder jeg ud af, da jeg forsigtigt spørger ind til to klubber i Københavns Havn på en Facebookside for sejlere. Jeg blev anbefalet mindst 10 forskellige klubber i Købenavn… Og en enkel i Hobro. Jeg troede det gav sig selv, at jeg nok bor i Københavnsområdet, når jeg spørger ind til klubber her, men det er nok ikke alle, der er skarpe nok til at gøre sig den observation.
Jeg er dog også blevet kontaktet af to, der sejler i de klubber, jeg nævnte. De vil hellere end gerne svare på spørgsmål og den ene sørger straks for, at jeg kan komme ud og få en prøvetur.
Mandag møder jeg op i K.A.S, som er den klub, jeg har haft kig på længst tid. Jeg bliver godt modtaget og er allerede sikret en plads på en båd…. Vel at mærke, deres rutinebåd, hvilket er et hold, der allerede har duelighedsbeviset, men nu bare nørder lidt med det at sejle. De er dog smaddersøde, gør hvad de kan for at forklare mig, hvad de laver og svarer på alle mine spørgsmål. Jeg er klar til at melde mig ind med det samme, hvis det ikke var for en lille bitte detalje: De sejler gaffelriggere (En slags gammeldags træbåd) Der er ingen tvivl om, at de er meget stolte af deres meget gamle både, som åbenbart giver noget respekt, for de er så gamle, at der ingen form for moderne hjælpemidler findes ombord. Så kan man sejle en gaffelrigger, så kan man sejle alt.
Jeg ved bare ikke, om det lige er den slags båd, jeg er interesseret i at sejle i. Jeg sætter pris på en motor og lidt mere plads ombord! Efter sejlturen sidder vi og snakker og de fortæller om deres seneste sommertogt. Jeg spørger hvilke både, de sejler i på sommertogtet, for gaffelriggeren ligner ikke noget, der er bygget til langturssejlads. En ting er ,at der hverken er toilet eller pantry (køkken), men der er jo ligesom ingenting overhovedet. Men jo, de sejler da i gaffelriggerne. Jeg spørger lidt forsigtigt, hvor de så sover. De kigger helt uforstående på mig. De sov da i køjerne. Havde jeg ikke set de to køjer under dækket? De to køjer??? Nååå, de to små hylder… Ja, der skal jeg ikke sove!
Selve sejlturen var super hyggelig og selskabet var i top, så det gjorde bare beslutningen svære. Heldigvis er der stadigvæk et par måneder inden tilmeldingen skal falde og som en de søde klubmedlemmer sagde, så behøver valg af sejlklub ikke være endegyldigt. Man kan jo skifte undervejs.
Sejlersæsonen er ved at være slut for i år, hvilket er rimelig irriterende, når jeg nu lige er kommet i gang. Efter mit gastekursus i august, har jeg sat mig for, at starte på en sejleruddannelse til foråret. Jeg er derfor gået i gang med at finde den rette sejlklub. Det lyder jo lige til, men der er forskel og alle erfarne sejlere har en klar mening om, at deres klub er den bedste og alle de andre er dårligere. Det finder jeg ud af, da jeg forsigtigt spørger ind til to klubber i Københavns Havn på en Facebookside for sejlere. Jeg blev anbefalet mindst 10 forskellige klubber i Købenavn… Og en enkel i Hobro. Jeg troede det gav sig selv, at jeg nok bor i Københavnsområdet, når jeg spørger ind til klubber her, men det er nok ikke alle, der er skarpe nok til at gøre sig den observation.
Jeg er dog også blevet kontaktet af to, der sejler i de klubber, jeg nævnte. De vil hellere end gerne svare på spørgsmål og den ene sørger straks for, at jeg kan komme ud og få en prøvetur.
Mandag møder jeg op i K.A.S, som er den klub, jeg har haft kig på længst tid. Jeg bliver godt modtaget og er allerede sikret en plads på en båd…. Vel at mærke, deres rutinebåd, hvilket er et hold, der allerede har duelighedsbeviset, men nu bare nørder lidt med det at sejle. De er dog smaddersøde, gør hvad de kan for at forklare mig, hvad de laver og svarer på alle mine spørgsmål. Jeg er klar til at melde mig ind med det samme, hvis det ikke var for en lille bitte detalje: De sejler gaffelriggere (En slags gammeldags træbåd) Der er ingen tvivl om, at de er meget stolte af deres meget gamle både, som åbenbart giver noget respekt, for de er så gamle, at der ingen form for moderne hjælpemidler findes ombord. Så kan man sejle en gaffelrigger, så kan man sejle alt.
Jeg ved bare ikke, om det lige er den slags båd, jeg er interesseret i at sejle i. Jeg sætter pris på en motor og lidt mere plads ombord! Efter sejlturen sidder vi og snakker og de fortæller om deres seneste sommertogt. Jeg spørger hvilke både, de sejler i på sommertogtet, for gaffelriggeren ligner ikke noget, der er bygget til langturssejlads. En ting er ,at der hverken er toilet eller pantry (køkken), men der er jo ligesom ingenting overhovedet. Men jo, de sejler da i gaffelriggerne. Jeg spørger lidt forsigtigt, hvor de så sover. De kigger helt uforstående på mig. De sov da i køjerne. Havde jeg ikke set de to køjer under dækket? De to køjer??? Nååå, de to små hylder… Ja, der skal jeg ikke sove!
Selve sejlturen var super hyggelig og selskabet var i top, så det gjorde bare beslutningen svære. Heldigvis er der stadigvæk et par måneder inden tilmeldingen skal falde og som en de søde klubmedlemmer sagde, så behøver valg af sejlklub ikke være endegyldigt. Man kan jo skifte undervejs.
Sidste dag på vandet. I dag mødte alle, undtagen mig, op i regntøj. Jeg ved ikke hvorfor jeg har så svært ved at huske regnbukserne. Måske fordi jeg koncentrerede mig om at huske ekstra trøjer. Vores underviser griner af mig, når jeg tager min bunke af termobluser på i cockpittet. Jeg underskylder mig med, at jeg er vant til at bo i 35 graders varme. Gad vide, hvor længe jeg kan bruge den undskyldning endnu, inden jeg må indrømme over for folk, at jeg i virkeligheden bare er meget kuldeskær.
Heldigvis får jeg slet ikke brug for regntøjet, da solen titter frem i det vi sejler ind i Københavns havn. Vi er på sightseeing i dag! Vinden har også lagt sig, så vores afsluttende tur bliver en rolig en af slagsen.
Da vi er kommet tilbage i Skovshoved havn, får vi et lille diplom udleveret. Vi har nu et skriftligt bevis på, at vi har været ude og snuse til sejlerverdenen. Jeg er ikke den eneste, der er blevet bidt af det. Vi er nogle stykker, der aftaler at holde kontakten. Det kunne jo være, at man en dag stod på en båd og manglede en gast, så er det jo rart, at have nogen at ringe til.
Lidt om kurset:
Jeg havde tilmeldt mig kurset ? Kompetent Gast? igennem FOF København. Kurset blev udbudt af Nordsjællands Sejlerskole med Preben i spidsen. Preben har 40 års erfaring med sejlads og er utrolig dygtig til at lære fra sig. Han er fuldstændig rolig, uanset hvad vi laver og forklarer tingene på en forståelig måde. Båden Galathea, som Preben bruger til undervisningen er en 37 fods Hanse 371. I løbet af året tilbydes der forskellige kurser, som kan ses her. Jeg kunne da godt finde på at vende tilbage til Nordsjællands Sejlerskole og sejle lidt mere med Preben, når duelighedsbeviset er i hus.
Sidste dag på vandet. I dag mødte alle, undtagen mig, op i regntøj. Jeg ved ikke hvorfor jeg har så svært ved at huske regnbukserne. Måske fordi jeg koncentrerede mig om at huske ekstra trøjer. Vores underviser griner af mig, når jeg tager min bunke af termobluser på i cockpittet. Jeg underskylder mig med, at jeg er vant til at bo i 35 graders varme. Gad vide, hvor længe jeg kan bruge den undskyldning endnu, inden jeg må indrømme over for folk, at jeg i virkeligheden bare er meget kuldeskær.
Heldigvis får jeg slet ikke brug for regntøjet, da solen titter frem i det vi sejler ind i Københavns havn. Vi er på sightseeing i dag! Vinden har også lagt sig, så vores afsluttende tur bliver en rolig en af slagsen.
Da vi er kommet tilbage i Skovshoved havn, får vi et lille diplom udleveret. Vi har nu et skriftligt bevis på, at vi har været ude og snuse til sejlerverdenen. Jeg er ikke den eneste, der er blevet bidt af det. Vi er nogle stykker, der aftaler at holde kontakten. Det kunne jo være, at man en dag stod på en båd og manglede en gast, så er det jo rart, at have nogen at ringe til.
Lidt om kurset:
Jeg havde tilmeldt mig kurset ? Kompetent Gast? igennem FOF København. Kurset blev udbudt af Nordsjællands Sejlerskole med Preben i spidsen. Preben har 40 års erfaring med sejlads og er utrolig dygtig til at lære fra sig. Han er fuldstændig rolig, uanset hvad vi laver og forklarer tingene på en forståelig måde. Båden Galathea, som Preben bruger til undervisningen er en 37 fods Hanse 371. I løbet af året tilbydes der forskellige kurser, som kan ses her. Jeg kunne da godt finde på at vende tilbage til Nordsjællands Sejlerskole og sejle lidt mere med Preben, når duelighedsbeviset er i hus.
Så er vi klar til endnu en dag på vandet. I dag blæser det ?kun? 8 ms, så det er jo ingenting! Vi starter med at øve kast af tov. Jeps, man skal nemlig kaste på en helt speciel måde, når man skal kaste sin fortøjning ind til det hjælpsomme væsen, der står på havnen og tilbyder at tage imod. Vi øver knob, hvilket jeg er kommet frem til, er en af mine spidskompetencer.
Derefter går turen endnu engang ud i Øresund. Vi sejler ned til Svanemøllen, hvor vi ligger i læ for vinden. Her kan vi øve vendinger og jeg skal love for, at vi får vores sag for. Vi er blevet en gast mere, så nu er vi 5 gaster, der vælter rundt imellem hinanden, når rorgængeren (personen, der styrer båden) råber ?klar til vending?. Alle kaster sig over nærmeste spiler og så gælder det om at huske, om man skal hive eller løsne. Samtidig blafrer sejlene i vendingen, hvilket giver nogle høje og til tider stressende smæld. Men vi hjælper hinanden og jo flere gange, vi prøver, jo bedre bliver vi.
Efter at have sejlet ind og ud af Svanemøllen Havn en 10-20 gange sejler vi nordpå. Vinden har lagt sig og det er blevet tid til kaffe. Som den fedterøv, jeg er, har jeg taget hjemmebagt kage med! Ja, hvem vil ikke gerne have mig med som gast?!
I dag har jeg taget ekstra tøj på, men når alligevel at blive kold, da jeg ved indsejlingen til havnen står ude i stævnen. Jeg kan vist lige så godt vende mig til, at sejlads i Danmark er en kold fornøjelse, men humøret er stadigvæk højt og i morgen skal vi afsted igen.
Så er vi klar til endnu en dag på vandet. I dag blæser det ?kun? 8 ms, så det er jo ingenting! Vi starter med at øve kast af tov. Jeps, man skal nemlig kaste på en helt speciel måde, når man skal kaste sin fortøjning ind til det hjælpsomme væsen, der står på havnen og tilbyder at tage imod. Vi øver knob, hvilket jeg er kommet frem til, er en af mine spidskompetencer.
Derefter går turen endnu engang ud i Øresund. Vi sejler ned til Svanemøllen, hvor vi ligger i læ for vinden. Her kan vi øve vendinger og jeg skal love for, at vi får vores sag for. Vi er blevet en gast mere, så nu er vi 5 gaster, der vælter rundt imellem hinanden, når rorgængeren (personen, der styrer båden) råber ?klar til vending?. Alle kaster sig over nærmeste spiler og så gælder det om at huske, om man skal hive eller løsne. Samtidig blafrer sejlene i vendingen, hvilket giver nogle høje og til tider stressende smæld. Men vi hjælper hinanden og jo flere gange, vi prøver, jo bedre bliver vi.
Efter at have sejlet ind og ud af Svanemøllen Havn en 10-20 gange sejler vi nordpå. Vinden har lagt sig og det er blevet tid til kaffe. Som den fedterøv, jeg er, har jeg taget hjemmebagt kage med! Ja, hvem vil ikke gerne have mig med som gast?!
I dag har jeg taget ekstra tøj på, men når alligevel at blive kold, da jeg ved indsejlingen til havnen står ude i stævnen. Jeg kan vist lige så godt vende mig til, at sejlads i Danmark er en kold fornøjelse, men humøret er stadigvæk højt og i morgen skal vi afsted igen.
