Det er godt nok svært at finde julestemningen frem i disse dage. Vi har kørt på hele december med julekalender, julegodter og en pyntning, der er Gertrud Sand værdig, men der mangler noget nu, hvor vi skriver d. 24 december.

Det er forkert, at der udenfor er 25 grader og palmetræer. Det er også forkert, at mit arbejdsskema siger kl. 8.30-20.30. Det er egentlig også forkert, at jeg skal på fiskerestaurant og have laks som julemiddag. Det er faktisk meget forkert, at jeg ønsker vennerne glædelig jul over Facebook uden at have drukket et eneste glas gløgg med dem i december. Og mest af alt er det forkert, at jeg ikke skal være sammen med familien juleaften og pakke gaver op, der har gemt sig under juletræet.

Sådan er guidelife i julen. Det værste er nok, at vi, fordi vi arbejder på et koncepthotel, skal vi arbejde hele dagen og hele aften for at sikre os, at gæsterne kommer i julestemning. Spørger du guiderne, så er der ikke en eneste af dem, der er i julestemning.

Da stemningen i vores team ikke er den bedste, er der ingen, der har taget initiativ til at arrangere en julemiddag. Derfor har kæresten og jeg booket bord til en sen middag på byens bedste fiskerestaurant. Det minder ikke om jul, men jeg tror også, at det værste man kan gøre i denne situation, er at forsøge, at genskabe noget, der ikke kan genskabes. Derfor skal denne aften bare være hyggelig. Intet andet!

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg er ked af det, for det er jeg ikke. Jeg havde besøg af min mor i starten af december og der julede vi på højtryk. Juleaften er bare en dag som alle andre, og holder man den ikke den 24 december, så kan man jo bare holde den en anden dag!

Med disse ord, vil jeg ønske en glædelig jul fra palmeparadiset, hvor vi måske ikke er i julestemning, tilgengæld har vi 25 grader og masser af solskin.

Det er godt nok svært at finde julestemningen frem i disse dage. Vi har kørt på hele december med julekalender, julegodter og en pyntning, der er Gertrud Sand værdig, men der mangler noget nu, hvor vi skriver d. 24 december.

Det er forkert, at der udenfor er 25 grader og palmetræer. Det er også forkert, at mit arbejdsskema siger kl. 8.30-20.30. Det er egentlig også forkert, at jeg skal på fiskerestaurant og have laks som julemiddag. Det er faktisk meget forkert, at jeg ønsker vennerne glædelig jul over Facebook uden at have drukket et eneste glas gløgg med dem i december. Og mest af alt er det forkert, at jeg ikke skal være sammen med familien juleaften og pakke gaver op, der har gemt sig under juletræet.

Sådan er guidelife i julen. Det værste er nok, at vi, fordi vi arbejder på et koncepthotel, skal vi arbejde hele dagen og hele aften for at sikre os, at gæsterne kommer i julestemning. Spørger du guiderne, så er der ikke en eneste af dem, der er i julestemning.

Da stemningen i vores team ikke er den bedste, er der ingen, der har taget initiativ til at arrangere en julemiddag. Derfor har kæresten og jeg booket bord til en sen middag på byens bedste fiskerestaurant. Det minder ikke om jul, men jeg tror også, at det værste man kan gøre i denne situation, er at forsøge, at genskabe noget, der ikke kan genskabes. Derfor skal denne aften bare være hyggelig. Intet andet!

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg er ked af det, for det er jeg ikke. Jeg havde besøg af min mor i starten af december og der julede vi på højtryk. Juleaften er bare en dag som alle andre, og holder man den ikke den 24 december, så kan man jo bare holde den en anden dag!

Med disse ord, vil jeg ønske en glædelig jul fra palmeparadiset, hvor vi måske ikke er i julestemning, tilgengæld har vi 25 grader og masser af solskin.

For nylig fik jeg en ny guest relation-kollega, da vores finske guest relation (og min bedste veninde) valgte at tage hjem. Da vores fridag faldt på samme dag i denne uge, valgte min nye kollega og jeg at tage på fisketur. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke gad fiske, for det var da på ingen måde noget for mig. Det er jo så nemt at udtale sig om noget, man aldrig har prøvet. Jeg valgte alligevel at give det en chance og det er jeg glad for nu.

Vi blev hentet ufatteligt tidligt (kl. 7.45, hvilket er midt om natten i guidelife) og kørt til båden i Puerto Calero. Herfra sejlede vi ud med en lille, men meget fin fiskekutter. På båden er der kun plads til 8 fiskere, så der er fred og ro. På vejen ud mod vores stop så vi en hval, som vi forfulgte. Ikke for at fange den, men fordi der åbenbart tit er fisk i nærheden af hvaler. På vores stop fik vi udleveret en fiskestang og et lynkursus i hvordan man fisker. Det er heldigvis ikke så svært.

Udover min kollega og jeg var der seks rutinerede fiskere, der allesammen så skævt til os, da vi gik ombord. Det var tydeligt, at vi ikke passede ind. Derfor var det til vores begges store begejstring, at jeg fangede en forholdsvis stor fisk. Bådens personale måtte da også hjælpe mig med at tage den af krogen, for lynkurset dækkede ikke den del, hvor man får at vide, hvad man gør, hvis man rent faktisk fanger noget. Kort tid efter, at jeg havde haft bid, fik min kollega en mindre fisk på krogen. De rutinerede fiskere fangede ikke noget. Selvom det selvfølgelig handler en del om held, så må jeg da indrømme, at jeg et øjeblik overvejede om jeg skulle skifte guidejobbet ud med en karriere som fuldtidsfisker, for jeg har da tydeligvis talent for det!

Det var en rigtig sjov oplevelse og faktisk noget, jeg meget gerne vil prøve igen. Vil du ud og fiske på Lanzarote, så tag et kig på Fishing Adventure.

Jeg har desværre ingen billeder af selve fiskedelen, da taske og mobil ikke befandt sig i nærheden.

For nylig fik jeg en ny guest relation-kollega, da vores finske guest relation (og min bedste veninde) valgte at tage hjem. Da vores fridag faldt på samme dag i denne uge, valgte min nye kollega og jeg at tage på fisketur. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke gad fiske, for det var da på ingen måde noget for mig. Det er jo så nemt at udtale sig om noget, man aldrig har prøvet. Jeg valgte alligevel at give det en chance og det er jeg glad for nu.

Vi blev hentet ufatteligt tidligt (kl. 7.45, hvilket er midt om natten i guidelife) og kørt til båden i Puerto Calero. Herfra sejlede vi ud med en lille, men meget fin fiskekutter. På båden er der kun plads til 8 fiskere, så der er fred og ro. På vejen ud mod vores stop så vi en hval, som vi forfulgte. Ikke for at fange den, men fordi der åbenbart tit er fisk i nærheden af hvaler. På vores stop fik vi udleveret en fiskestang og et lynkursus i hvordan man fisker. Det er heldigvis ikke så svært.

Udover min kollega og jeg var der seks rutinerede fiskere, der allesammen så skævt til os, da vi gik ombord. Det var tydeligt, at vi ikke passede ind. Derfor var det til vores begges store begejstring, at jeg fangede en forholdsvis stor fisk. Bådens personale måtte da også hjælpe mig med at tage den af krogen, for lynkurset dækkede ikke den del, hvor man får at vide, hvad man gør, hvis man rent faktisk fanger noget. Kort tid efter, at jeg havde haft bid, fik min kollega en mindre fisk på krogen. De rutinerede fiskere fangede ikke noget. Selvom det selvfølgelig handler en del om held, så må jeg da indrømme, at jeg et øjeblik overvejede om jeg skulle skifte guidejobbet ud med en karriere som fuldtidsfisker, for jeg har da tydeligvis talent for det!

Det var en rigtig sjov oplevelse og faktisk noget, jeg meget gerne vil prøve igen. Vil du ud og fiske på Lanzarote, så tag et kig på Fishing Adventure.

Jeg har desværre ingen billeder af selve fiskedelen, da taske og mobil ikke befandt sig i nærheden.

I dag afholdte vi Lucia på hotellet. Vi gik fra receptionen og ned til scenen imens vi sang Lucia på alle de nordiske sprog. Nede ved scenen serverede vi brunkager fra Ikea og gløgg. Gløggen havde hotellet lavet fra bunden ud fra en opskrift, vi havde givet dem. Det slap de faktisk rigtig godt fra!

Det er altid sjovt at lave arrangementer udenfor vores almindelige skema og gæsterne sætter stor pris på det.

Det er ikke kun på hotellet, der bliver julet. I lejligheden er vi også i fuld gang. Min mor havde både snebolde og pebernødder med herned. Da jeg jo ikke spiser chokolade, så havde hun også en helt særlig julekalender med. Nemlig en te-kalender, så hver dag drikker jeg en ny kop julete.

Billedet her er fra vores lejlighed, der er pyntet efter Gertrud Sands principper, hvor der hver dag dukker mere og mere pynt op i alverdens stilarter. Julestemningen har allerede spredt sig her på Lanzarote.

I dag afholdte vi Lucia på hotellet. Vi gik fra receptionen og ned til scenen imens vi sang Lucia på alle de nordiske sprog. Nede ved scenen serverede vi brunkager fra Ikea og gløgg. Gløggen havde hotellet lavet fra bunden ud fra en opskrift, vi havde givet dem. Det slap de faktisk rigtig godt fra!

Det er altid sjovt at lave arrangementer udenfor vores almindelige skema og gæsterne sætter stor pris på det.

Det er ikke kun på hotellet, der bliver julet. I lejligheden er vi også i fuld gang. Min mor havde både snebolde og pebernødder med herned. Da jeg jo ikke spiser chokolade, så havde hun også en helt særlig julekalender med. Nemlig en te-kalender, så hver dag drikker jeg en ny kop julete.

Billedet her er fra vores lejlighed, der er pyntet efter Gertrud Sands principper, hvor der hver dag dukker mere og mere pynt op i alverdens stilarter. Julestemningen har allerede spredt sig her på Lanzarote.

Så er det igen blevet tid til at sende en ansøgning, hvis du sidder med drømmen om et job som mit. Star Tour søger guider til sommersæsonen. Der er ansøgningsfrist senest d. 4.1.16, så det er bare om at komme i gang. I kan læse om ansættelsesproceduren, som jeg var igennem, her.

Flere andre rejsebureauer søger også guider for tiden, så er guidejobbet noget for dig, så søg hos så mange som muligt. Star Tour er det selskab, der får flest ansøgninger hvert år. Selvom der skal bruges mange guider, så er det kun en meget lille procentdel, der kommer i betragtning. Så vær åben og søg hos nogle af dem, der måske ikke umiddelbart er mest åbenlyse. Det er ikke nødvendigvis de største, der er de bedste!

Held og lykke med jobsøgningen!

Så er det igen blevet tid til at sende en ansøgning, hvis du sidder med drømmen om et job som mit. Star Tour søger guider til sommersæsonen. Der er ansøgningsfrist senest d. 4.1.16, så det er bare om at komme i gang. I kan læse om ansættelsesproceduren, som jeg var igennem, her.

Flere andre rejsebureauer søger også guider for tiden, så er guidejobbet noget for dig, så søg hos så mange som muligt. Star Tour er det selskab, der får flest ansøgninger hvert år. Selvom der skal bruges mange guider, så er det kun en meget lille procentdel, der kommer i betragtning. Så vær åben og søg hos nogle af dem, der måske ikke umiddelbart er mest åbenlyse. Det er ikke nødvendigvis de største, der er de bedste!

Held og lykke med jobsøgningen!

Så er min lille miniferie/staycation slut. Jeg må indrømme, at det var med et tungt hjerte, at uniformen røg på igen efter fire meget tiltrængte fridage. Udover at vise min mor denne fantastiske ø, gik dagene også med afslapning og læsning på balkonen i skjul fra gæsterne. Dagene gik også med at tænke… tænke på den nærmeste fremtid! Jeg trives desværre ikke i vores team og i mit job, men jeg elsker Lanzarote, varmen og den mulighed, jeg utroligt nok har, for at spare op. Der skulle derfor tænkes meget over, hvordan jeg får det bedste ud af tiden her.

De sidste par dage har jeg været på flere af vores udflugter. Nogle af dem havde jeg været på før og en enkel var ny.

Søndag tog vi til byen Teguise, der hver søndag bliver omdannet til et kæmpe marked. Her shoppede vi lidt inden turen gik til Cesar Manrique hus. Cesar Manrique er Lanzarotes berømte kunstner. Han har haft en finger med i hver eneste seværdighed her på øen og det er ham, vi kan takke for det fælles udtryk, som vi finder over hele Lanzarote, hvor kunsten og naturen glider harmonisk sammen.

Mandag gik turen tilbage til Timanfaya, hvor jeg endnu engang spiste på El Diablo. Jeg har tidligere skrevet om Timanfaya her! Denne gang tog jeg ikke så mange billeder i selve Timanfaya. Til gengæld tog jeg lidt på El Grifo Bodega, hvor vi smagte vin inden middagen. Så dem får I her:

Tirsdag tog vi igen 30 meter ned under havets overflade, hvor vi denne gang var så heldige at møde denne dame. Hende mødte jeg ikke sidste gang, jeg var på ubådstur, dog så jeg så meget andet.

Dagene er gået hurtigt og i dag er endnu en ny dag i paradis! (Som i øvrigt er ret koldt, overskyet og blæsende i dag)

Så er min lille miniferie/staycation slut. Jeg må indrømme, at det var med et tungt hjerte, at uniformen røg på igen efter fire meget tiltrængte fridage. Udover at vise min mor denne fantastiske ø, gik dagene også med afslapning og læsning på balkonen i skjul fra gæsterne. Dagene gik også med at tænke… tænke på den nærmeste fremtid! Jeg trives desværre ikke i vores team og i mit job, men jeg elsker Lanzarote, varmen og den mulighed, jeg utroligt nok har, for at spare op. Der skulle derfor tænkes meget over, hvordan jeg får det bedste ud af tiden her.

De sidste par dage har jeg været på flere af vores udflugter. Nogle af dem havde jeg været på før og en enkel var ny.

Søndag tog vi til byen Teguise, der hver søndag bliver omdannet til et kæmpe marked. Her shoppede vi lidt inden turen gik til Cesar Manrique hus. Cesar Manrique er Lanzarotes berømte kunstner. Han har haft en finger med i hver eneste seværdighed her på øen og det er ham, vi kan takke for det fælles udtryk, som vi finder over hele Lanzarote, hvor kunsten og naturen glider harmonisk sammen.

Mandag gik turen tilbage til Timanfaya, hvor jeg endnu engang spiste på El Diablo. Jeg har tidligere skrevet om Timanfaya her! Denne gang tog jeg ikke så mange billeder i selve Timanfaya. Til gengæld tog jeg lidt på El Grifo Bodega, hvor vi smagte vin inden middagen. Så dem får I her:

Tirsdag tog vi igen 30 meter ned under havets overflade, hvor vi denne gang var så heldige at møde denne dame. Hende mødte jeg ikke sidste gang, jeg var på ubådstur, dog så jeg så meget andet.

Dagene er gået hurtigt og i dag er endnu en ny dag i paradis! (Som i øvrigt er ret koldt, overskyet og blæsende i dag)