Egentlig er dette indlæg mest et spørgsmål rettet til mine medbloggere. Jeg kommer fra et større blognetværk, hvor min blog havde rigtig mange unikke klik, men hvor min blog var fyldt med reklamer, som jeg ikke havde indflydelse på, eller fik noget ud af. Jeg bliver stadigvæk træt, når jeg læser andre blogs fra netop det netværk, for jeg skal kæmpe mig forbi reklamer og videoer, der springer frem. Så da Blogger Point kontaktede mig, så jeg det som en mulighed for at få en blog uden reklamer, som kunne fremstå langt flottere og mere overskuelig end før.

Jeg har også været glad for skiftet som gik smertefrit og med hurtig hjælp, når jeg havde brug for det. Min blog er også meget flottere nu, end tidligere. Den har fået nogle lækre features, som gør den mere personlig. Dog må jeg indrømme, at konsekvensen har været et STORT fald i læsere. Jeg ved, at jeg har en gruppe faste læsere, som selvfølgelig er rykket med, men der kommer ikke nye til og mange af de engangslæsere, der kiggede forbi bloggen, når et indlæg interesserede dem, er ikke-eksisterende. Trafikken hos BP er åbenbart ikke så stor, selvom de har gjort en indsats for at få eksisterende bloggere over. Ihvertfald er udvalget af VIP-blogs begrænset, hvilket gør, at man ikke sidder og surfer efter tilfældige blogs. Jeg håbede at det ville ændre sig med tiden i takt med, at flere bloggere rykkede over og nye blogs kom til. Et blognetværk opstår jo ikke ud af ingenting, men det er som om der ikke rigtigt sker noget!

Så nu overvejer jeg at rykke tilbage, selvom det betyder at min blog bliver dyrere og knap så pæn (læs: fyldt med dumme reklamer) Selvom jeg ikke skriver for at få læsere, så gør det da ondt at tænke på, at jeg faktisk havde en ret populær blog, som nu er helt død. Er der mon andre derude, der på et tidspunkt i deres blogkarriere, har stået med samme problematik?

Egentlig er dette indlæg mest et spørgsmål rettet til mine medbloggere. Jeg kommer fra et større blognetværk, hvor min blog havde rigtig mange unikke klik, men hvor min blog var fyldt med reklamer, som jeg ikke havde indflydelse på, eller fik noget ud af. Jeg bliver stadigvæk træt, når jeg læser andre blogs fra netop det netværk, for jeg skal kæmpe mig forbi reklamer og videoer, der springer frem. Så da Blogger Point kontaktede mig, så jeg det som en mulighed for at få en blog uden reklamer, som kunne fremstå langt flottere og mere overskuelig end før.

Jeg har også været glad for skiftet som gik smertefrit og med hurtig hjælp, når jeg havde brug for det. Min blog er også meget flottere nu, end tidligere. Den har fået nogle lækre features, som gør den mere personlig. Dog må jeg indrømme, at konsekvensen har været et STORT fald i læsere. Jeg ved, at jeg har en gruppe faste læsere, som selvfølgelig er rykket med, men der kommer ikke nye til og mange af de engangslæsere, der kiggede forbi bloggen, når et indlæg interesserede dem, er ikke-eksisterende. Trafikken hos BP er åbenbart ikke så stor, selvom de har gjort en indsats for at få eksisterende bloggere over. Ihvertfald er udvalget af VIP-blogs begrænset, hvilket gør, at man ikke sidder og surfer efter tilfældige blogs. Jeg håbede at det ville ændre sig med tiden i takt med, at flere bloggere rykkede over og nye blogs kom til. Et blognetværk opstår jo ikke ud af ingenting, men det er som om der ikke rigtigt sker noget!

Så nu overvejer jeg at rykke tilbage, selvom det betyder at min blog bliver dyrere og knap så pæn (læs: fyldt med dumme reklamer) Selvom jeg ikke skriver for at få læsere, så gør det da ondt at tænke på, at jeg faktisk havde en ret populær blog, som nu er helt død. Er der mon andre derude, der på et tidspunkt i deres blogkarriere, har stået med samme problematik?

Dagene omkring jul blev brugt i Berlin, hvor julemarkederne blev besøgt, gløggen drukket og stemningen indsnuset. Højdepunktet var lillejuleaften, hvor jeg havde fornøjelsen af at opleve endnu en forrygende koncert med mit barndomsidol, Angelo Kelly, hvis karriere jeg har fulgt siden jeg var 10 år gammel. Denne koncert var en irsk inspireret julekoncert med hele hans familie. En fantastisk oplevelse, der spredte den allersidste julestemning.

Som de fleste nok ved, så blev Berlin ramt af et terrorangreb tre dage inden vi tog derned. Frygten var derfor, at stemningen ville være trykket og at massivt politi ville ødelægge lidt af julehumøret. Der skal dog meget mere end et terrorangreb til at ødelægge tyskernes humør. Vi blev mødt af venlighed, glæde og troen på, at verden stadigvæk er et godt sted. Vi bemærkede næsten ikke politi og afspærringer, for det blev holdt diskret. Ofte gik politiet rundt på markederne, stortyggende på julegodter og sludrede med folk.

Jeg vil slutte indlægget af med teksten til en sang, som Angelo Kelly sluttede sin koncert af med og som er et tydeligt billede på stemningen i Berlin i disse dage.

Dagene omkring jul blev brugt i Berlin, hvor julemarkederne blev besøgt, gløggen drukket og stemningen indsnuset. Højdepunktet var lillejuleaften, hvor jeg havde fornøjelsen af at opleve endnu en forrygende koncert med mit barndomsidol, Angelo Kelly, hvis karriere jeg har fulgt siden jeg var 10 år gammel. Denne koncert var en irsk inspireret julekoncert med hele hans familie. En fantastisk oplevelse, der spredte den allersidste julestemning.

Som de fleste nok ved, så blev Berlin ramt af et terrorangreb tre dage inden vi tog derned. Frygten var derfor, at stemningen ville være trykket og at massivt politi ville ødelægge lidt af julehumøret. Der skal dog meget mere end et terrorangreb til at ødelægge tyskernes humør. Vi blev mødt af venlighed, glæde og troen på, at verden stadigvæk er et godt sted. Vi bemærkede næsten ikke politi og afspærringer, for det blev holdt diskret. Ofte gik politiet rundt på markederne, stortyggende på julegodter og sludrede med folk.

Jeg vil slutte indlægget af med teksten til en sang, som Angelo Kelly sluttede sin koncert af med og som er et tydeligt billede på stemningen i Berlin i disse dage.

Tilbage i november havde jeg fornøjelsen af at tilbringe en aften i selskab med Mikkel Beha og Emil Beha Erichsen. Far og søn fra tv-programmet Kurs Mod Fjerne Kyster, som du selvfølgelig kender alt til! Mikkel har længe holdt foredrag om sit sejlerliv med familien. Jeg har tidligere skrevet om hans foredrag her.

Efter Emil kom hjem efter sin tre år lange jordomsejling er han hoppet med på foredragsvognen og da man jo skal smede mens jernet er varmt? og det er det, her lige inden sidste sæson kører over skærmen? er Mikkel og Emil nu gået sammen og holder nu et rigtigt far/søn-foredrag. Den skarpe fan vil selvfølgelig vide, at de sidste år gik sammen og skrev en bog, så nu er turen kommet til en foredragsrække.

En mørk tirsdag aften i Lyngby havde de debut på deres fælles foredrag. Det var tydeligt, at Emil havde nerver på. Det kan man heller ikke bebrejde ham. I modsætning til sin far, har han jo ikke mange års træning og erfaring inden for branchen. Han havde heller ikke den naturlige udstråling, som sin far, men det gjorde ikke noget, for hans historier var spændende og han nåede ud over scenekanten med en ydmyg ærlighed, som fangede alligevel.

Det virkede umiddelbart som om, at deres foredrag var sat sammen af dele fra deres individuelle foredrag, hvilket betød at overgangene endnu ikke var helt naturlige.

Tilbage i november havde jeg fornøjelsen af at tilbringe en aften i selskab med Mikkel Beha og Emil Beha Erichsen. Far og søn fra tv-programmet Kurs Mod Fjerne Kyster, som du selvfølgelig kender alt til! Mikkel har længe holdt foredrag om sit sejlerliv med familien. Jeg har tidligere skrevet om hans foredrag her.

Efter Emil kom hjem efter sin tre år lange jordomsejling er han hoppet med på foredragsvognen og da man jo skal smede mens jernet er varmt? og det er det, her lige inden sidste sæson kører over skærmen? er Mikkel og Emil nu gået sammen og holder nu et rigtigt far/søn-foredrag. Den skarpe fan vil selvfølgelig vide, at de sidste år gik sammen og skrev en bog, så nu er turen kommet til en foredragsrække.

En mørk tirsdag aften i Lyngby havde de debut på deres fælles foredrag. Det var tydeligt, at Emil havde nerver på. Det kan man heller ikke bebrejde ham. I modsætning til sin far, har han jo ikke mange års træning og erfaring inden for branchen. Han havde heller ikke den naturlige udstråling, som sin far, men det gjorde ikke noget, for hans historier var spændende og han nåede ud over scenekanten med en ydmyg ærlighed, som fangede alligevel.

Det virkede umiddelbart som om, at deres foredrag var sat sammen af dele fra deres individuelle foredrag, hvilket betød at overgangene endnu ikke var helt naturlige.

Hverdagen kører derudaf med arbejde i takt med at dagene bliver kortere og vejret bliver koldere. Jeg har allerede haft fornøjelsen af en vinterforkølelse.

Det gælder derfor om at have noget at se frem til, derfor har jeg sørget for at have hele tre storbys get-aways indenfor rækkevidde.

Den første ligger kun 17 dage ude i fremtiden og går til kærlighedens by, Paris. For mit vedkommende betyder det selvfølgelig et besøg i Disneyland Paris, hvor juleudsmykningen gerne skulle kick starte julestemningen. Ok, who am I kidding, jeg er allerede i julestemning med gløgg i glasset, pebernødder i skålen og julestjerner i vinduet! Men derfor glæder jeg mig alligevel til at nyde et par dages afslapning under franske himmelstrøg.

Jeg når kun lige at fordøje Paris inden flyveren igen letter, denne gang mod Berlin, hvor jeg skal fejre jul. Det skal gøres med besøg på julemarkeder og julekoncert med en af mine helt store idoler, Angelo Kelly. Kender du ham ikke??? Det forstår jeg godt, men hvis jeg siger en af dem fra The Kelly Family, så kan det være, at der er en klokke, der ringer… Hvis ikke, så google ham. 😉

Derefter står den på arbejde og fejring af nytåret inden turen i starten af januar går til en tilbagevendende klassiker, nemlig London. Egentlig var jeg jo i London to gange sidste år, men et godt flytilbud gjorde udslaget. Så der skal shoppes og mon ikke, der sniger sig en musical ind også.

Så tre lækre storbysferier skal afslutte 2016, et år hvor der er sket rigtig meget, og byde 2017 velkommen, et år, hvor der faktisk ikke behøver at ske helt så meget!

Hverdagen kører derudaf med arbejde i takt med at dagene bliver kortere og vejret bliver koldere. Jeg har allerede haft fornøjelsen af en vinterforkølelse.

Det gælder derfor om at have noget at se frem til, derfor har jeg sørget for at have hele tre storbys get-aways indenfor rækkevidde.

Den første ligger kun 17 dage ude i fremtiden og går til kærlighedens by, Paris. For mit vedkommende betyder det selvfølgelig et besøg i Disneyland Paris, hvor juleudsmykningen gerne skulle kick starte julestemningen. Ok, who am I kidding, jeg er allerede i julestemning med gløgg i glasset, pebernødder i skålen og julestjerner i vinduet! Men derfor glæder jeg mig alligevel til at nyde et par dages afslapning under franske himmelstrøg.

Jeg når kun lige at fordøje Paris inden flyveren igen letter, denne gang mod Berlin, hvor jeg skal fejre jul. Det skal gøres med besøg på julemarkeder og julekoncert med en af mine helt store idoler, Angelo Kelly. Kender du ham ikke??? Det forstår jeg godt, men hvis jeg siger en af dem fra The Kelly Family, så kan det være, at der er en klokke, der ringer… Hvis ikke, så google ham. 😉

Derefter står den på arbejde og fejring af nytåret inden turen i starten af januar går til en tilbagevendende klassiker, nemlig London. Egentlig var jeg jo i London to gange sidste år, men et godt flytilbud gjorde udslaget. Så der skal shoppes og mon ikke, der sniger sig en musical ind også.

Så tre lækre storbysferier skal afslutte 2016, et år hvor der er sket rigtig meget, og byde 2017 velkommen, et år, hvor der faktisk ikke behøver at ske helt så meget!

Der har været stille på bloggen den sidste tid, hvilket nok mest skyldes, at jeg ikke rigtig oplever noget, der passer på en rejseblog. Jeg oplever en masse, men ikke rigtigt noget, der hører til her. Det er ulempen ved at  være flyttet hjem til Danmark og fået et helt almindeligt kontorjob; Der sker bare ikke rigtigt noget på rejsefronten.

Det mest rejseagtige, der er sket i mit liv, var da jeg pludselig besluttede mig for, at jeg ikke gad pendle med toget længere. Jeg har derfor forkælet mig selv med en ny bil.

Der er jo ikke noget, der kan gøre en så glad, som at impulsshoppe for 120.000 kr. Jeg er egentlig ret fornuftig, når det kommer til det med penge, men af og til gør jeg nogle voldsomme impulskøb. For otte år siden lavede jeg præcis samme nummer og købte en lejlighed. Dyre køb skal åbenbart ikke planlægges i mit liv. Men det er jo gået godt med lejligheden, så mon ikke, det også går godt med bilen. Jeg er ihvertfald allerede dybt forelsket i den og jeg glæder mig til at dele fremtiden med den.

Det er i øvrigt en Kia Picanto Attraction Plus, eller som jeg kalder den, en lille lækker blå bil!

Jeg kompenserer tydeligvis for min manglende sommerferie, ved at lave alt muligt i København og omegn. Forrige weekend tog jeg til et stor yogaevent på Østerbro, der var arrangeret af Femina og Sportsmaster. Allerede her må jeg hellere slå fast, at det var en fitnessyoga-event, ikke en spirituel yogaevent.

Med i billetten fulgte en yogamåtte fra Pureline samt en goodie bag, hvilket jo altid er et hit. Den bestod selvfølgelig af div. månedsblade, men også af forskellige prøver.

Højdepunktet og grunden til at jeg meldte mig, var en times yoga med Susanne Lidang, som nok er bedre kendt som hende, der arrangerer gratis yoga i Fælledparken og som har skrevet bogen Vild Med Yoga. Niveauet på klassen var begynder. Det gjorde dog ikke noget, for jeg er kommet helt ud af min træning og Susanne gav flere alternativer for os, som ønskede et lidt højere niveau.

Efter klassen var der en lille messe med forskellige firmaer, der delte lidt prøver ud og havde forskellige konkurrencer. Her bliver jeg så nødt til at komme med dagens kritik, for hvor var de yogarelaterede firmaer? Jeg nød at møde Urtekram og Hari Tea. Min egen grønne frisør, Zenz var der også. Men hvor var de københavnske yogastudier? Hvor var butikkerne, der sælger yogaudstyr? Hvor var firmaerne med de fede yoga leggins og måtter? Det var et meget mainstream udvalg, der var repræsenteret. Ikke engang Sportsmaster havde deres fedeste yogatøj med, men kun noget kedeligt træningstøj, så der var jeg skuffet!

Noget jeg ikke var skuffet over, var vejret. Det har regnet hele ugen, så jeg havde pakket regntøjet ned i tasken, men utroligt nok, så kom der kun en lille bitte byge lige inden vi startede. Skønnest var det, da vi skulle i Savasana og kroppen var blevet en smule kold, fordi der havde været lidt skyer for solen, for netop i det øjeblik brød solen frem og varmede kroppen imens vi lå der og restituerede efter timens arbejde.

Det er altid en fed oplevelse, at dyrke yoga med så mange mennsker. Vi var ca. 800 tilmeldte og det giver altså en helt særlig stemning at ligge side om side med så mange mennesker og dyrke noget, der på mange måder er så individuelt!

Selvom det var mainstream, så kommer jeg nok også til næste år 🙂