Vi har for alvor ramt lavsæsonen, hvilket betyder, at der ofte er et par timer på Guide Online, hvor der ikke er noget at lave overhovedet. Det er meget forskelligt, hvad folk bruger deres fritid på, når de sidder på de stille timer, men jeg har fundet en filmserie på YouTube, som jeg underholder mig med.

To unge australiere sejler jorden rundt. De startede i Europa uden særlig meget sejlererfaring og er nu nået til Caribien. De dokumenterer deres oplevelser på video og det er der kommet nogle rigtig gode videoer ud af. Selvom man måske godt kan blive lidt irriteret over deres meget perfekte tilgang til alt (og deres meget perfekte udseende, der åbenbart ikke tager skade af havvand og friluftsliv), så er det en række virkelig gode og velproducerede videoer. Videoerne kan ses her!

(Billede: Sailing La Vagabonde)

Skal vi blive i det med jordomsejling (Og det skal vi!), så udgiver Mikkel – Kurs mod fjerne kyster – Beha og hans søn, Emil en bog til november. Den får titlen Hej far kære Emil og er baseret på mail-korrespondancen og samtalerne imellem Mikkel og Emil i forbindelse med jordomsejlingen med Havana og de erfaringer og tanker, der følger med sådan en tur.

(Billede: Youtube)

Gad vide om jeg nogensinde bliver træt af at stalke andres langtidssejladser? Når man tager i betragtning, at jeg aldrig har sat mine fødder på en sejlbåd (Jeg tager gerne imod en invitation!), så har jeg en meget dybdegående interesse for det.

For et par måneder siden skrev jeg lidt om flygtningesituationen her på Samos. Dengang mærkede vi ikke meget til det, men det er desværre ikke tilfældet længere. Jeg ved ikke hvad der skete, men pludselig eksploderede antallet af flygtninge, der vælger Samos som første stop i Europa.

Tidligere var flygtningestrømmen kontrolleret i den forstand at alle, der kom hertil, kom med færgen fra de omkringliggende øer, men i dag driver de i land om natten og i de tidlige morgentimer inden øen vågner. Det er frygteligt at se, hvordan der sidder grupper af mennesker, våde og trætte, som kun venter på at komme videre. Små børn, der ligger på jorden og sover, voksne mænd, der græder af udmattelse.

Vores gæster er også meget berørte af situationen og mange, rigtig mange, tager tøj og hygiejne-artikler med hjemmefra. Alt dette kan de aflevere til os og så kører vi det ud til flygtningelejeren eller på politistationen. For et par uger siden fik vi doneret en masse vand og tøj af nogle gæster. Jeg kørte ned på havnen i Vathi, hvor der sad en stor gruppe og ventede på at komme videre. Jeg havde bilen fyldt med vand, tøj og sæbe, som jeg delte ud til den voksende og nærmest desperate gruppe, der hurtigt kom over for at se, hvad jeg kunne byde på. Mine få arabiske gloser kom virkelig på prøve, da jeg flere gange måtte bede dem om, at træde tilbage inden de kravlede helt ind i bilen. Jeg bebrejder dem dog ikke, at de bliver ivrige og overordnet set, var stemningen god. De synes, at det var sjovt, at jeg talte arabisk og især børnene hyggede sig, når vi skulle prøve at forstå hinanden.

Jeg bliver glad, når vi får spørgsmål fra gæsterne om, hvad de kan medbringe til flygtningene, for det viser, at folk er berørte af situationen. Det er jeg også. Jeg får ondt i maven, når der om aften kører tomme busser ned mod havnen, for de skal ned og hente de flygtninge, der kommer ind med aftenfærgen. En halv time senere kører busserne tilbage langs med havnen, forbi alle restauranterne, hvor vi sidder og spiser aftensmad. De vinker og smiler, sikkert lettede over, at være kommet så langt. Vi vinker tilbage for at byde dem velkommen.

Billedet nedenfor er taget af min kæreste en tidlig morgen, hvor en gruppe flygtninge svømmede i land ved et af vores hoteller. Det var hårdt at opleve det tæt på. Alt det, man kun hører om i tv. Min kæreste bliver stadigvæk rørt, når han fortæller om det. Heldigvis hjalp både hotellet og gæsterne med at få hentet håndklæder, tørt tøj og vand til de nyankomne.

Jeg får ondt i maven ved tanken om, hvad disse mennesker gennemgår. Jeg bliver frustreret, når jeg hører politikere diskutere, hvorvidt vores grænser skal lukkes i Norden. Vi er nødt til at hjælpe disse mennesker og sådan er det bare!!

Så er den første guide taget videre og vi nærmer os nu en periode, hvor vi næsten dagligt må sige farvel til kollegaer. Det betyder også, at vi havde sæsonens Kick Down forleden dag. Man starter altid sæsonen med en Kick Off. En dag, hvor vi alle sammen lærer hinanden lidt bedre at kende igennem forskellige teamaktiviteter. Sæsonen sluttes derfor også af med en Kick Down.

Vores Kick Down bestod af en lille sejltur. Jeg er jo en glad sejlerpige, så det var lige efter mit hoved. På vandet blev der uddelt diplomer til alle, hvor vi hver fik vores egen titel. Jeg fik titlen som Granny 1. Sammen med min finske kollega, som fik titlen som Granny 2, har vi igennem sæsonen været dem, der er gået tidligt hjem og ikke festet hele natten, som ellers ofte hører sig til i #Guidelife. Vi udnævnte hurtigt os selv som Grandma 1 og 2, når vi i forbindelse med arrangementer altid skulle vide, hvornår det sluttede og hvor længe folk havde tænkt sig at larme i vores gård.

“Because Grandma 1 and 2 need their sleep!”

I dag er der 17 dage til jeg rejser til Lanzarote. Til den tid vil de fleste af mine kollegaer allerede være taget afsted.

Det har været lidt et chok at komme tilbage efter ferien og opdage, at samtlige af mine kollegaer er kørt træt i jobbet her på Samos og kun ser frem til deres nye destination. Jeg har selv glædet mig til denne periode, hvor vi går ned i fly, så arbejds byrden bliver mindre, og der bliver tid til at slappe af og nyde det sidste af Samos. Vejret er så småt begyndt at blive køligere, så der er ingen undskyldning for ikke at komme lidt ud.

Men sådan skulle det ikke være. I stedet møder folk op med en træt og tvær attitude. Der bliver lavet mange dummy-fejl og alle er sure på alle…. Sådan næsten da! Jeg tror, at det er helt normalt, at alle glæder til at komme til deres vinterdestinationer og derfor mentalt er rykket videre, men jeg havde ikke forventet en så dårlig stemning.

Jeg vil dog ikke lade mig hive med ned i dybet, derfor gør jeg alt hvad jeg kan for at holde humøret oppe og holde fokus, så jobbet stadigvæk bliver udført godt og korrekt. Jeg gør mit bedste for at se alle de positive sider ved, at vi nu nærmer os sæsonens afslutning.

I onsdags kørte jeg vores danske ø-tur. Jeg er jo meget glad for udflugter og jeg er altid helt høj, når jeg kommer hjem efter en god og vellykket udflugt. Sådan en havde jeg i onsdags. En lille og meget interesseret gruppe, der kom med gode spørgsmål og input undervejs.

I går, da jeg sad på vores service center, kom to af mine gæster fra ø-turen forbi. De kom bare for at rose mig. De havde haft en fantastisk tur og var meget imponeret over min viden! Tak tak!

Det er oplevelser som disse, jeg klynger mig til i disse tider, hvor jeg selv har svært ved at finde motivationen. Det er ingen hemmelighed, at jeg nød at være på ferie i Danmark og det satte mange tanker igang om fremtiden. Når jeg så har en god udflugt og møder glade og positive gæster, så minder det mig om, at jeg altså også har et ret lækkert job her på Samos!

Sommeren er fløjet afsted. Om bare 25 dage flytter jeg til Lanzarote, hvor jeg skal arbejde henover vinteren som Guest Relation Host på vores Blue Village-resort. Jeg har ikke gjort mig de store tanker om, at jeg skifter fra serviceguide til Guest Relation, men jeg glæder mig til at komme et nyt sted hen.

Jeg har, som en af de få på destinationen, fået min flybillet. Derfor ved jeg, at jeg flytter d. 9 oktober. Turen til Lanzarote bliver lang med mellemlandninger i Athen, London og en overnatning på Gran Canaria, inden jeg sætter mine fødder på Lanzarote.

Stemningen her på Samos er også nået til det punkt, hvor det vist er meget godt, at vi snart skal videre. De fleste er flyttet mentalt og resten er vist bare træt af det hele her. Jeg var selv ikke helt klar til at komme tilbage efter ferien. Jeg kan godt mærke, at der skal ske nogle forandringer snart. Det gør der heldigvis også om 25 dage!

Så er 14 dejlige dage i Danmark ved at være slut. Det har simpelthen været så dejligt at være hjemme. Faktisk meget dejligere, end jeg havde regnet med! Jeg trængte til ferie, til at slappe af og til at slippe guidelife for en stund, men at jeg også trængte til at hænge ud med min mor, sludre med veninderne og drikke øl med vennerne, det var jeg ikke forberedt på.

Mine venner er gode til at sætte sig ind i min dagligdag. Det skyldes selvfølgelig at mange af dem selv er gamle guider. Derfor kan jeg åbent og ærligt fortælle, hvordan jeg har det og hvordan jeg opfatter det at arbejde for Star Tour, som er meget anderledes and at arbejde for Atlantis Rejser. Samtidig er det gået op for mig, at jeg savner en lidt ældre vennekreds. Tingene bliver sat i perspektiv, når man får sin hverdag på afstand.

Jeg nåede det hele i ferien, både at komme i gang med træningen og kosten igen, jeg nåede at se hesten, vennerne, København, hospitalet, tandlægen og frisøren, som i øvrigt har klippet alt min fine lange hår af. Det er også lidt af en omvæltning!

Men alting har en ende, som Shubidua synger (Det siger lidt om min alder, når jeg citerer Shubidua) og nu går turen hjem til Samos, hvor de sidste tre uger af sæsonen skal skydes af.

 

Selvom ferien skulle holdes i Danmark, så blev der alligevel tid til en lille smuttur til London. Jeg tilbragte fire dage i den dejlige storby, hvor der både blev tid til shopping, teater og det bedste af det hele, en tur ud og se den store udstilling i de gamle Harry Potter-studier!

Den første dag gik med en gåtur til Piccadilly Cirkus og et besøg i Whole foods. Jeg savner noget ordentligt mad i stedet for pasta og fyldte tomater, så jeg nød at bevæge mig rundt imellem kokosvand, chiafrø og masser af veganske godter.

Dagen efter gik vi ned til Themsen og så lidt nærmere på Big Ben. På vejen slog vi et smut forbi Westminster Abbey. Det blev en dejlig gåtur i solskin, noget vi ellers ikke så meget til på turen. De fleste dage var det koldt, overskyet og med små regnskyl indimellem.
Om eftermiddagen gik turen ud til Warner Bros. Studio i Leavesden, hvor Harry Potter-filmene blev optaget. Studierne er i dag omdannet til en kæmpe Harry Potter-udstilling. Turen var så stor en oplevelse, at jeg har lavet en separat beskrivelse af turen, som kan læses her.

Dagen efter gik vi til Harrods og lidt rundt i kvarteret omkring Royal Albert Hall inden vi skulle ind og se Wicked på Apollo Victoria Theatre. Wicked var en fantastisk forestilling med masser af talentfulde performere, flotte kostumer og en spændende scenografi.

Selvom vi kun havde få dage i London, så nåede vi en masse. Man bliver jo aldrig færdig med London, så mon ikke turen går dertil igen en anden gang.

Egentlig skulle jeg bare vise lidt billeder og fortælle kort om vores tur til Warner Bros. Studio i Leavesden, men det var så overvældende en oplevelse, at det bliver en længere beskrivelse af turen.

Vi startede ved Victoria Station i London, hvor vores flot udsmykkede bus samlede os op og tog os på en knap to timers køretur til Leavesden nord-vest for London. Studierne var tidligere en flyfabrik, men blev opkøbt af Warner Bros. i 1996. I år 2000 startede optagelserne til den første Harry Potter-film og studierne blev brugt frem til den sidste film ti år senere.
Ved indcheckningen i bussen havde vi fået udleveret vores entrebilletter samt billetter til vores forudbestilte butterbeer.

Ved ankomsten til studierne stod vi kort tid i kø inden vi blev lukke ind i en lille biograf. Her præsenterede Daniel Raddcliff, Emma Watson og Rupert Grint formålet med udstillingerne. At vise hvilket fantastisk arbejde, der ligger forud for det færdige resultat. At fokusere på de store visuelle effekter og hylde de mange kræfter, som har været med til at skabe disse otte udødelige film. Uden det store arbejde bagved kameraet, ville filmene aldrig være blevet til noget!

Bagved filmlærredet i den lille biograf gemte sig to store døre, magen til dem, der fører ind til spisesalen på Hogwarts. De gik op og inde bagved gemte den store spisesal sig i naturlig størrelse. Alle i vores gruppe udstøtte et sammenstemmende WOW!!! Det var som at træde direkte ind i filmene.
I spisesalen var der god tid til at gå rundt og beundre detaljerne. Uniformer fra de forskellige huse var udstillet sammen med kostumer fra skolens lærere. Det ene bord var dækket med lækkert mad og husenes våbenskjolde hang over kaminen. Oppe ved lærernes siddepladser stod husenes pointsystem. Det er ikke en rekvisit, der optræder særligt ofte i filmene, men den er der.

Efter spisesalen blev vi lukket ind i et stort studie, der indeholdte en række velkendte scenografier, der er gået igen i de mange film.

Scenografien var krydret med rekvisitter og kostumer samt forklaringer på de mange special effects, der var brugt undervejs. Blandt andet så vi hvordan kosteflyvningerne er kommet i kassen.

En ny tilføjelse til udstillingerne i studierne var Platform 9 3/4, hvor en model af Hogwart ekspressen i naturlig størrelse var udstillet. Her var der mulighed for at gå ind i toget og se de vogne, hvor Harry, Ron og Hermione hvert år tog turen til Hogwarts.

Herefter var det blevet tid til lidt at drikke. Vi fik vores butterbeer, som er lavet efter en speciel opskrift som J.K. Rowling selv har været med til at udvikle. Den sælges kun to steder i verden, i studierne i London og i Universal Studio i Florida. Som et specielt sommertilbud kunne man også få en butterbeer-is. Vi besluttede os for, at vente med den til vi havde været det hele igennem. Det var dog ikke så lige til at få, fandt vi senere ud af.

 Efter en forfriskende drink, gik vi udenfor, hvor både natbussen, Privet Drive og Hogwartsbroen stod opstillet. Her var det muligt at sidde i Weasley-familiens Ford Anglia, spille skak med spillet fra Harry Potter og De Vise Sten eller banke på i nr. 4 hos familien Dursley.

 Harry Potter-filmene udgør meget mere end scenografi, rekvisitter og kostumer. Forud for optagelserne ligger et kæmpe arbejde med udviklingen af alt det, vi lige havde været igennem. Den næste del var dedikeret til ideudviklingen af de mange fantastiske bygningsværker og ikke mindst figurer og kreaturer, som vi kender fra filmene. Det hele mundede ud i en stor tredimensionel model af Hogwarts.

Turen rundt i studierne endte i en stor souvenirbutik, hvor den ægte fan kunne købe sig fattig i merchandise. Jeg må da indrømme, at jeg også shoppede en lille smule inden vi gik ud for at finde den berømte butterbeer-is. Desværre kunne man ikke gå tilbage i udstillingen, og derved gå tilbage til cafeen med butterbeer, så vi blev eskorteret ad bagvejen, da vi pænt henvendte os i informationen for at høre, om det var muligt at få en butterbeer. Det var dog også en sjov oplevelse, da vi kom om bagved spisesalen (Som på bagsiden ligner en helt almindelig teaterkulisse) og ind i backstageområdet. Så vi fik vores butterbeer-is tilsidst.

Selvom der vist ikke er nogen tvivl om, at jeg er stor fan af Harry Potter, både bøgerne og filmene og derfor opsøger steder som dette på frivillig basis, så vil jeg alligevel anbefale det til alle, der har den mindste interesse i Harry Potter-universet eller finder fantasy-filmproduktion interessant. Du vil ikke blive skuffet. Jeg havde ikke forventet, at denne udstilling var så stor og altomfattende. Vi kom ud i alle kroge af film-serien på en værdig og lærerig måde.

Vi havde ca. 3 timer til rådighed inden bussen kørte tilbage til London. Det var tid nok til at komme det hele igennem og nyde udstillingerne, drikke en butterbeer og shoppe lidt, men er man hardcore fan eller elsker man at nørde med den slags, så kan man nemt tilbringe dobbelt så lang tid derinde. Vi var der om aften, hvilket var en klar fordel, da vi kom ind i den sidste time-slot. Vi var derfor den sidste gruppe og blev ikke overhalet af efterfølgende grupper. Der var plads til at gå rundt og få det fulde udbytte af turen.

Jeg har lagt en masse af mine billeder ind, da jeg håber, at de giver et lille indblik i, hvor overvældende, gennemført og stort det hele var. Har du mod på mere, så ligger der flere film på youtube, der går igennem udstillingerne. Det er bare at google!
Vi havde bestilt bustur fra London igennem Golden Tours, der også klarede vores entrebilletter, men man kan også tage derud på egen hånd. Dog skal billetterne bestilles på forhånd, da flere af de fastlagte time-slots hurtigt bliver udsolgt.

Ser det lidt dyrt ud? Det er det også, men det er alle pengene værd!

Selvom jeg lige nu befinder mig i lille Danmark, skal I ikke snydes for at se lidt fra min smuttur til Athen. Ugen inden jeg skulle til Danmark, havde jeg fået et par ekstra fridage som skulle bruges med kæresten i Athen.
Vi havde booket et hotel, der lovede udsigt til Akropolis, men vi forventede os ikke det store luksus, da vi ankom til byen, fandt den rigtige gade og bevægede os igennem et meget beskidt kvarter. Jeg fandt senere ud af at dette kvarter ikke var specielt beskidt. Sådan ser der ud i Athen!
Vores hotel, Attalos, lå som en lysende luksusperle på den beskidte gade. Værelset var stort, balkonen var kæmpestor og det hele var RENT! Det sætter man pris på, når man bor i en kronisk beskidt lejlighed på Samos. (Hvilket ikke er fordi, jeg ikke gør rent. Den lejlighed kan ikke blive ren!)

Tilbage til Athen, hvor vi var helt oppe og ringe over vores værelse og især altanen, der havde den bedste udsigt op til Akropolis. Her skulle der bestemt drikkes vin om aften imens vi nød den flotte udsigt.
Efterfølgende besluttede vi os for at gå en tur og lige pludselig stod vi ved Akropolis. Efter et par timer med gamle sten og en fantastisk udsigt udover byen, gik vi hjem igen.
Her vil jeg lige indskyde et par tips:
1. Tag et studiekort med, så kommer du gratis ind på Akropolis. Ellers koster det 12 euro.
2. Tag vand med op på Akropolis. Det er ikke muligt at købe vand, når du først er kommet ind. Udenfor sælger de dog verdens bedste slush ice!
3. Kom om eftermiddagen/aften. Der er alle krydstogtsgæsterne væk og der er god plads til at gå rundt på egen hånd, uden at blive mast af menneskemasserne.

Dagen efter besluttede vi os for at tage på shopping. Når man har tilbragt fire måneder på en lille ø uden mulighed for at købe andet end Pythagoras kopper og græsk salat, så er synet af H&M; og Starbucks pludselig meget tiltalende. Vi fandt i øvrigt også en fantastisk sushi restaurant, som jeg varmt kan anbefale. Den var billig, men virkelig god. Dog var vi ikke de eneste, der kendte til den. Der var kø foran, da vi gik derfra.

Selvom det kun var et kort visit i Athen, så nød jeg at komme væk fra Samos. Jeg må indrømme, at jeg har fået en smule ø-kuller efter fire måneder på sådan en lille ø.