Fridag i Kusadasi….

I sidste uge brugte jeg min fridag i Tyrkiet. Kusadasi ligger ca. 1.5 times sejltur fra Samos og da jeg manglede nye sko, var det oplagt at tage derover. Man kan selvfølgelig godt købe sko på Samos, men det er billigere i Tyrkiet og jeg havde brug for at komme lidt væk.

Jeg tog derover med en kollega og vi brugte dagen på at gå rundt i Kusadasi, ligge på standen, shoppe og ryge vandpibe. Mere skal der ikke til for at få den perfekte fridag.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tyrkiet og Efesos…

I sidste uge studerede jeg endnu en af de udflugter, som skal køres med skandinavisk guide. En udflugt til Tyrkiet og ruinbyen Efesos. Fra Samos tager det ca. halvanden time at sejle til Kusadasi i Tyrkiet. At komme til Tyrkiet var forbavsende nok som at komme hjem. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ligefrem ville føle mig hjemme, men pludselig var alt genkendeligt og på en måde ret trygt.
Lidt udenfor Kusadasi ligge ruinerne fra den græsk/romerske by Efesos, hvor rigdom og magt har efterladt nogle imponerende bygningsværker, som er lagt mere velbevaret, end jeg havde regnet med.
Der er varmt og mange mennesker i Efesos, så jeg ser ikke frem til at guide turen i sommermånederne, men det var en stor oplevelse at se det. På den anden side, så har jeg også stået ved pyramiderne i 40 graders varme og det overlevede både jeg og gæsterne.
Jeg regner ikke med at komme til at guide udflugter lige foreløbig fordi jeg er ny og alle serviceguiderne vil jo gerne guide udflugter, så nu må vi se, hvornår det bliver min tur. Indtil videre ved jeg absolut intet om noget som helst. Manglende information er åbenbart en generel ting i guidebranchen 😉
Men jeg vil igen lade billederne tale for sig selv. Efesos var flot og jeg var glad for at være tilbage i Tyrkiet.