Dagene omkring jul blev brugt i Berlin, hvor julemarkederne blev besøgt, gløggen drukket og stemningen indsnuset. Højdepunktet var lillejuleaften, hvor jeg havde fornøjelsen af at opleve endnu en forrygende koncert med mit barndomsidol, Angelo Kelly, hvis karriere jeg har fulgt siden jeg var 10 år gammel. Denne koncert var en irsk inspireret julekoncert med hele hans familie. En fantastisk oplevelse, der spredte den allersidste julestemning.

Som de fleste nok ved, så blev Berlin ramt af et terrorangreb tre dage inden vi tog derned. Frygten var derfor, at stemningen ville være trykket og at massivt politi ville ødelægge lidt af julehumøret. Der skal dog meget mere end et terrorangreb til at ødelægge tyskernes humør. Vi blev mødt af venlighed, glæde og troen på, at verden stadigvæk er et godt sted. Vi bemærkede næsten ikke politi og afspærringer, for det blev holdt diskret. Ofte gik politiet rundt på markederne, stortyggende på julegodter og sludrede med folk.

Jeg vil slutte indlægget af med teksten til en sang, som Angelo Kelly sluttede sin koncert af med og som er et tydeligt billede på stemningen i Berlin i disse dage.

Dagene omkring jul blev brugt i Berlin, hvor julemarkederne blev besøgt, gløggen drukket og stemningen indsnuset. Højdepunktet var lillejuleaften, hvor jeg havde fornøjelsen af at opleve endnu en forrygende koncert med mit barndomsidol, Angelo Kelly, hvis karriere jeg har fulgt siden jeg var 10 år gammel. Denne koncert var en irsk inspireret julekoncert med hele hans familie. En fantastisk oplevelse, der spredte den allersidste julestemning.

Som de fleste nok ved, så blev Berlin ramt af et terrorangreb tre dage inden vi tog derned. Frygten var derfor, at stemningen ville være trykket og at massivt politi ville ødelægge lidt af julehumøret. Der skal dog meget mere end et terrorangreb til at ødelægge tyskernes humør. Vi blev mødt af venlighed, glæde og troen på, at verden stadigvæk er et godt sted. Vi bemærkede næsten ikke politi og afspærringer, for det blev holdt diskret. Ofte gik politiet rundt på markederne, stortyggende på julegodter og sludrede med folk.

Jeg vil slutte indlægget af med teksten til en sang, som Angelo Kelly sluttede sin koncert af med og som er et tydeligt billede på stemningen i Berlin i disse dage.

Hverdagen kører derudaf med arbejde i takt med at dagene bliver kortere og vejret bliver koldere. Jeg har allerede haft fornøjelsen af en vinterforkølelse.

Det gælder derfor om at have noget at se frem til, derfor har jeg sørget for at have hele tre storbys get-aways indenfor rækkevidde.

Den første ligger kun 17 dage ude i fremtiden og går til kærlighedens by, Paris. For mit vedkommende betyder det selvfølgelig et besøg i Disneyland Paris, hvor juleudsmykningen gerne skulle kick starte julestemningen. Ok, who am I kidding, jeg er allerede i julestemning med gløgg i glasset, pebernødder i skålen og julestjerner i vinduet! Men derfor glæder jeg mig alligevel til at nyde et par dages afslapning under franske himmelstrøg.

Jeg når kun lige at fordøje Paris inden flyveren igen letter, denne gang mod Berlin, hvor jeg skal fejre jul. Det skal gøres med besøg på julemarkeder og julekoncert med en af mine helt store idoler, Angelo Kelly. Kender du ham ikke??? Det forstår jeg godt, men hvis jeg siger en af dem fra The Kelly Family, så kan det være, at der er en klokke, der ringer… Hvis ikke, så google ham. 😉

Derefter står den på arbejde og fejring af nytåret inden turen i starten af januar går til en tilbagevendende klassiker, nemlig London. Egentlig var jeg jo i London to gange sidste år, men et godt flytilbud gjorde udslaget. Så der skal shoppes og mon ikke, der sniger sig en musical ind også.

Så tre lækre storbysferier skal afslutte 2016, et år hvor der er sket rigtig meget, og byde 2017 velkommen, et år, hvor der faktisk ikke behøver at ske helt så meget!

Hverdagen kører derudaf med arbejde i takt med at dagene bliver kortere og vejret bliver koldere. Jeg har allerede haft fornøjelsen af en vinterforkølelse.

Det gælder derfor om at have noget at se frem til, derfor har jeg sørget for at have hele tre storbys get-aways indenfor rækkevidde.

Den første ligger kun 17 dage ude i fremtiden og går til kærlighedens by, Paris. For mit vedkommende betyder det selvfølgelig et besøg i Disneyland Paris, hvor juleudsmykningen gerne skulle kick starte julestemningen. Ok, who am I kidding, jeg er allerede i julestemning med gløgg i glasset, pebernødder i skålen og julestjerner i vinduet! Men derfor glæder jeg mig alligevel til at nyde et par dages afslapning under franske himmelstrøg.

Jeg når kun lige at fordøje Paris inden flyveren igen letter, denne gang mod Berlin, hvor jeg skal fejre jul. Det skal gøres med besøg på julemarkeder og julekoncert med en af mine helt store idoler, Angelo Kelly. Kender du ham ikke??? Det forstår jeg godt, men hvis jeg siger en af dem fra The Kelly Family, så kan det være, at der er en klokke, der ringer… Hvis ikke, så google ham. 😉

Derefter står den på arbejde og fejring af nytåret inden turen i starten af januar går til en tilbagevendende klassiker, nemlig London. Egentlig var jeg jo i London to gange sidste år, men et godt flytilbud gjorde udslaget. Så der skal shoppes og mon ikke, der sniger sig en musical ind også.

Så tre lækre storbysferier skal afslutte 2016, et år hvor der er sket rigtig meget, og byde 2017 velkommen, et år, hvor der faktisk ikke behøver at ske helt så meget!

Midt på H.C. Andersens Boulevard findes en lille café med opsigtsvækkende lyserøde markiser. Den passer på en måde ikke rigtigt ind på den store vej. Cafeens koncept passer egentlig heller ikke ind i København. Måske netop derfor findes der kun enkel af dens slags i byen.

Café Miao har et gennemgående og meget udpræget tema, nemlig katte. Cafeen er ikke specielt stilfuldt indrettet, men der er bare en helt masse med katte: billeder af katte, statuer af katte og selvfølgelig levende katte. De går rundt i cafeen, tager en lur i vinduet og hopper rundt på bordene i håb om, at finde lidt rester på gæsternes tallerkner.

Menukortet er sparsomt, men med overraskende mange vegatarretter. Maden er frisklavet og bliver serveret med hjemmebagt brød.

Den dag, jeg var forbi, fik vi en morgenmad og en vegatarburger, samt kaffe og Chai te. Det hele var velsmagende, frisklavet og lækkert. Prisen var bestemt heller ikke høj. Vi kom af med ca. 250 kr for de fire ting.

Hvis du ikke har noget imod kattehår i maden, (Det kommer jo helt naturligt, når der pludselig går en kat forbi din tallerken) og er du ret begejstret for katte, så vil du bestemt få en hyggelig og anderledes café-oplevelse på Café Miao. Er du ligefrem kattedame med kort K, så vil du med det samme føle dig helt hjemme og måske ikke have lyst til at gå igen!

Læs mere om Café Miao her!

Midt på H.C. Andersens Boulevard findes en lille café med opsigtsvækkende lyserøde markiser. Den passer på en måde ikke rigtigt ind på den store vej. Cafeens koncept passer egentlig heller ikke ind i København. Måske netop derfor findes der kun enkel af dens slags i byen.

Café Miao har et gennemgående og meget udpræget tema, nemlig katte. Cafeen er ikke specielt stilfuldt indrettet, men der er bare en helt masse med katte: billeder af katte, statuer af katte og selvfølgelig levende katte. De går rundt i cafeen, tager en lur i vinduet og hopper rundt på bordene i håb om, at finde lidt rester på gæsternes tallerkner.

Menukortet er sparsomt, men med overraskende mange vegatarretter. Maden er frisklavet og bliver serveret med hjemmebagt brød.

Den dag, jeg var forbi, fik vi en morgenmad og en vegatarburger, samt kaffe og Chai te. Det hele var velsmagende, frisklavet og lækkert. Prisen var bestemt heller ikke høj. Vi kom af med ca. 250 kr for de fire ting.

Hvis du ikke har noget imod kattehår i maden, (Det kommer jo helt naturligt, når der pludselig går en kat forbi din tallerken) og er du ret begejstret for katte, så vil du bestemt få en hyggelig og anderledes café-oplevelse på Café Miao. Er du ligefrem kattedame med kort K, så vil du med det samme føle dig helt hjemme og måske ikke have lyst til at gå igen!

Læs mere om Café Miao her!

Vi sejlede med færge til Suomenlinna, der ligger lidt udenfor Helsinkis kyst. Suomenlinna er et gammelt fort, der i dag er et yndet turistmål. Der findes flere museer, cafeer og små butikker på øen, hvilket gør den til en oplagt turistfælde. Men vælger du, som vi gjorde, at besøge den på en overskyet dag, så slipper du for turisterne og kan nyde den faktisk rigtig hyggelige lille ø.

Et af museerne på øen er et ubådsmuseum, eller en gammel ubåd ombygget til museum. Der kan ikke være meget mere end 4-5 besøgende af gangen, for museet er ikke større end ja… en ubåd.

Inde i båden får man et rigtig godt indtryk af den meget begrænset plads. Forrest i ubåden står kanonerne. De har sikkert et andet navn, når de er på en ubåd. Det er to store tanke, hvor selve missilet skydes ind i en tank, der sender det ud i vandet. Der var godt nok ikke meget plads, når sådan en fætter skulle affyres. For at udnytte pladsen optimalt, var der lige sat to køjer op ved siden af kanonerne.

I midten af båden er der et lille bitte køkken og derefter maskinrummet, hvor bådens eneste lydtætte rum, radiorummet også findes.

I bagerste ende af ubåden var toilettet, men det er nu taget ud til fordel for museets udgang, men det så altså sådan ud engang. Allerbagerst er de sidste køjer. Man skal ikke være en stor og kraftig mand, hvis man skal arbejde på sådan en ubåd.

Ubåden hedder Veisikko, hvilket betyder mink. Hun blev taget i brug i 1933 og var til at starte med på tyske hænder. Finland købte hende i 1936, hvor hun beskyttede den finske kyst og de handelsskibe, der kom dertil. Efter anden verdenskrig blev det forbudt for Finland at eje ubåde. De finske ubåde blev solgt til Belgien, men Veisikko fik lov til at blive, men skulle finde en anden funktion. I 1973 åbnede hun op som museum efter en lang og omfattende renovering. 

Og nu ligger hun her på Suomenlinna, hvor hun giver de besøgende et indtryk af, hvad det vil sige, at bo og leve i en lille bitte ubåd.

Vi sejlede med færge til Suomenlinna, der ligger lidt udenfor Helsinkis kyst. Suomenlinna er et gammelt fort, der i dag er et yndet turistmål. Der findes flere museer, cafeer og små butikker på øen, hvilket gør den til en oplagt turistfælde. Men vælger du, som vi gjorde, at besøge den på en overskyet dag, så slipper du for turisterne og kan nyde den faktisk rigtig hyggelige lille ø.

Et af museerne på øen er et ubådsmuseum, eller en gammel ubåd ombygget til museum. Der kan ikke være meget mere end 4-5 besøgende af gangen, for museet er ikke større end ja… en ubåd.

Inde i båden får man et rigtig godt indtryk af den meget begrænset plads. Forrest i ubåden står kanonerne. De har sikkert et andet navn, når de er på en ubåd. Det er to store tanke, hvor selve missilet skydes ind i en tank, der sender det ud i vandet. Der var godt nok ikke meget plads, når sådan en fætter skulle affyres. For at udnytte pladsen optimalt, var der lige sat to køjer op ved siden af kanonerne.

I midten af båden er der et lille bitte køkken og derefter maskinrummet, hvor bådens eneste lydtætte rum, radiorummet også findes.

I bagerste ende af ubåden var toilettet, men det er nu taget ud til fordel for museets udgang, men det så altså sådan ud engang. Allerbagerst er de sidste køjer. Man skal ikke være en stor og kraftig mand, hvis man skal arbejde på sådan en ubåd.

Ubåden hedder Veisikko, hvilket betyder mink. Hun blev taget i brug i 1933 og var til at starte med på tyske hænder. Finland købte hende i 1936, hvor hun beskyttede den finske kyst og de handelsskibe, der kom dertil. Efter anden verdenskrig blev det forbudt for Finland at eje ubåde. De finske ubåde blev solgt til Belgien, men Veisikko fik lov til at blive, men skulle finde en anden funktion. I 1973 åbnede hun op som museum efter en lang og omfattende renovering. 

Og nu ligger hun her på Suomenlinna, hvor hun giver de besøgende et indtryk af, hvad det vil sige, at bo og leve i en lille bitte ubåd.

Så blev det endelig min tur til at få noget, der kunne minde om noget, der måske lignede sommerferie… Hvis man altså kigger rigtig godt efter!!!!

Jeg har nemlig tilbragt… hold nu fast… en forlænget i weekend i Finland. Finland??? Tænker du måske. Ja, Finland og tro mig, der er faktisk meget at komme efter i landet, der åbenbart er fyldt med bjørne og elge, også andre steder i landet end oppe nordpå.

Jeg tilbragte et par dage med en god veninde fra guidetiden, som jeg ikke har set siden december. Hun åbnede gavmildt sit hjem og dedikerede et par dage til at vise mig rundt. Hun havde på forhånd spurgt ind til, hvad jeg ville se og da svaret var natur, sørgede hun lige for, at jeg fik natur for alle pengene.

Vi tog en overnatning i Tampere, hvor man finder disse helt fantastiske udsigter. Inden nogen begynder at få gode ideer, så vil jeg lige slå fast, at jeg ikke overnattede i naturen, dette var mere eller mindre bare baghaven.

Vi var også en tur i Helsinki og på Soumenlinna, men det gemmer vi til en anden gang.

Så blev det endelig min tur til at få noget, der kunne minde om noget, der måske lignede sommerferie… Hvis man altså kigger rigtig godt efter!!!!

Jeg har nemlig tilbragt… hold nu fast… en forlænget i weekend i Finland. Finland??? Tænker du måske. Ja, Finland og tro mig, der er faktisk meget at komme efter i landet, der åbenbart er fyldt med bjørne og elge, også andre steder i landet end oppe nordpå.

Jeg tilbragte et par dage med en god veninde fra guidetiden, som jeg ikke har set siden december. Hun åbnede gavmildt sit hjem og dedikerede et par dage til at vise mig rundt. Hun havde på forhånd spurgt ind til, hvad jeg ville se og da svaret var natur, sørgede hun lige for, at jeg fik natur for alle pengene.

Vi tog en overnatning i Tampere, hvor man finder disse helt fantastiske udsigter. Inden nogen begynder at få gode ideer, så vil jeg lige slå fast, at jeg ikke overnattede i naturen, dette var mere eller mindre bare baghaven.

Vi var også en tur i Helsinki og på Soumenlinna, men det gemmer vi til en anden gang.