Sæsonens sidste sejltur

Der er stilhed på bloggen, hvilket der er flere årsager til. For det første lever jeg bare ikke længere et blogværdigt liv. Min hverdag består ikke af eksotiske oplevelser, smukke strande og badetemperaturer over 25 grader. Den består af et kontorjob i et koldt og blæsende Danmark, og det går jeg ikke ud fra, at nogen gider læse om. Jeg gider ihvertfald ikke skrive om det! Samtidig tilbringer jeg nu 8 timer hver dag foran en computerskærm, så behovet for at komme væk fra skærmen i fritiden, er også blevet større.

2016-10-09 20.54.10

Sejlersæsonen er også snart slut. Jeg havde i sidste uge en enkel lille tur i en meget lille båd, der skulle flyttes fra Kastrup til Sundby. Der var rent faktisk et formål med turen, som selvfølgelig fandt sted på en meget stormfuld dag med pålandsvind, hvilket gjorde det virkelig svært at få den lille båd ud af havnen. Det lykkedes os da også at påsejle en anden båd, samt kysse molen inden vi i store bølger og blæst kom ud i Øresund. Det var ikke så heldigt, men åbenbart er det at påsejle andre både en vigtig del af sejlerlærdommen. Måske er det ligesom ridningen, hvor man skal falde af hesten 100 gange inden man er en god rytter. Jeg har dog ikke planer om at påsejle 100 både, inden jeg har lært at sejle.

2016-10-09 17.26.48

Heldigvis gik indsejlingen i næste havn rigtig godt. Her var det jo heldigt, at vi ikke skulle tilbage til samme havn. Jeg var på denne tur for første gang nogensinde iført sejlertøj, hvilket nok var meget godt, for det var en våd tur. Selvom tøjet i første omgang virkede meget gult, så synes jeg faktisk, at det er lidt fint. Desværre er det alt for stort og kun til låns. Vi fejrede sejlturen med kaffe og kage inden turen gik hjem i varmen igen.

2016-10-09 18.00.57