Efter at have opholdt mig i en flyver i hvad der føltes som dage, ankom jeg endelig til Sri Lanka. Faktisk var både flyvetur og stop over i Dubai meget smertefrit, men jeg føler lidt, at jeg den sidste uge har boet i en flyvemaskine, da turen jo først gik fra Mexico.

Jeg fløj med Emirates kæmpe store maskine fra København, der gled igennem luften som en let fugl. I Dubai fik jeg tiden til at gå med dadelshopping. Dubai Lufthavn er jo virkelig flot, men det er vel hvad man kan forvente sig af noget, der er bygget i Dubai. Det er faktisk lidt sjovt at tænke på, at selvom jeg har boet i Emiraterne, så har jeg aldrig sat mine fødder i Dubai Lufthavn, da jeg fløj til og fra en mindre lufthavn i et andet Emirat.

Men nok om mellemlandingen. Da jeg endelig ankom til Sri Lanka var jeg træt, meget træt! Heldigvis stod der en lille mand med et skilt og ventede på mig. Jeg fik hævet penge og købt et simkort inden vi satte kursen mod studiecentret i Hikkaduwa. En køretur på blot 2,5 time. Jeg havde håbet på, at jeg kunne tage en lur, men min chauffør virkede mindst lige så træt som mig, så jeg besluttede mig for, at holde ham vågen, så der var en chance for, at jeg kom helskinnet til Hikkaduwa.

Efter ankomsten blev jeg modtaget af min kollega, der lige nu har en gruppe på samme hotel, hvor jeg skulle bo. Det var så befriende, at blive modtaget med åbne arme af en, der bare havde styr på det hele. Især når man selv er totalt smadret. Vi spiste frokost, lå i poolen og gik ud og spiste med hendes gruppe. Undervejs stillede jeg en million spørgsmål om turen, gruppen og hvordan hun takler de forskellige situationer. Jeg er jo rejst ud med følelsen af, at være blive kastet ud i det her projekt, så det var befriende at vide, at andre havde det på samme måde, da de startede.

Næste morgen stod vi op og gik langs stranden til et sted, hvor man efter sigende kan snorkle med skildpadder, dog var der alt for meget strøm til, at det kunne lade sig gøre. Men det gjorde ingenting, for to kæmpe store skildpadder lå i vandkanten og ventede på, at vi købte lidt tang, som vi kunne fodre dem med. Der stod en mand og solgte tang til samme formål og så var det ellers bare at gå ud i vandet og vente på at skildpadderne fik øje på os. Derefter gled de langsomt med strømmen mod os og stak hovederne op, så vi kunne give dem tang. Det var en helt fantastisk oplevelse at stå side om side med dette kæmpe dyr. Man skulle være meget opmærksom, for sådan en skildpadde tager ikke hensyn til et par menneskeben, så af og til blev man skubbet om kuld, hvis man ikke nåede at flytte sig. Det var helt fantastisk, men desværre ikke noget, jeg har billeder af. Jeg regner med at tage min egen gruppe med derned, når vi kommer til Hikkaduwa og så må kameraet med.

Senere på dagen tog jeg over og mødte endnu en kollega, der bor med en gruppe på det hotel, hvor jeg også skal bo. Det var et slidt, men fint hotel, med gode aktivitetsmuligheder. Vi snakkede lidt om turen og jeg stillede igen lidt spørgsmål. Jeg kunne allerede der mærke, at min spørgsmålsbunke var blevet mindre.

Dagen efter, hvilket bliver i går, havde min kollegas gruppe arrangeret en lille udflugt til et flodsystem, hvor der lå en masse små øer. Det var en fin lille tur, hvor vi blandt andet var i fiskespa. De var dog noget aggressive, de fisk, så jeg fik efterfølgende næsten små sår på fødderne, men det var sjovt og vi hylede alle sammen fordi det kildede så meget. Efterfølgende tog jeg ud og spiste med min kollega. Vi skulle have været på en skandinavisk burgersted, men da de havde lukket, kørte vores tuk tuk-mand os til en strandrestaurant, hvor han påstod, at de havde virkelig god mad til lave priser. Vi tænkte straks, at der nok var noget kommission blandet ind i den anbefaling. Alligevel fik jeg den lækkeste karryret med grønsager og ris samt juice til under 50 kr, serveret i strandkanten. Mætte og tilfredse gik vi hjem langs med stranden.

I dag slutter min lille oplæring på Sri Lanka, som mest har bestået af afslapning og mig, der stillede spørgsmål. Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage til Hikkaduwa. Her er virkelig skønt. Desværre er der halvanden måned til, vi når hertil på min tur. I eftermiddag går turen til Maldiverne, hvor jeg har en enkel overnatning inden min gruppe ankommer i morgen tidlig. De rejser også i dag og er sikkert totalt smadret, når de ankommer i morgen.

Er jeg klar???? Jeg tror det. Jeg går ihvertfald med følelsen af, at jeg gerne vil i gang nu. Når jeg alligevel ikke kan nå ud og se de forskellige steder inden gruppen kommer, så kan jeg ikke nå at forberede mig på dette. Mange af de problemstillinger, som jeg kommer til at stå med, kan jeg alligevel ikke forberede mig på, så nu er det vist bare, at springe ud i det. Næste gang jeg skriver, vil jeg for alvor være rejseleder med alt hvad det indebærer.

Over and Out!

Efter at have opholdt mig i en flyver i hvad der føltes som dage, ankom jeg endelig til Sri Lanka. Faktisk var både flyvetur og stop over i Dubai meget smertefrit, men jeg føler lidt, at jeg den sidste uge har boet i en flyvemaskine, da turen jo først gik fra Mexico.

Jeg fløj med Emirates kæmpe store maskine fra København, der gled igennem luften som en let fugl. I Dubai fik jeg tiden til at gå med dadelshopping. Dubai Lufthavn er jo virkelig flot, men det er vel hvad man kan forvente sig af noget, der er bygget i Dubai. Det er faktisk lidt sjovt at tænke på, at selvom jeg har boet i Emiraterne, så har jeg aldrig sat mine fødder i Dubai Lufthavn, da jeg fløj til og fra en mindre lufthavn i et andet Emirat.

Men nok om mellemlandingen. Da jeg endelig ankom til Sri Lanka var jeg træt, meget træt! Heldigvis stod der en lille mand med et skilt og ventede på mig. Jeg fik hævet penge og købt et simkort inden vi satte kursen mod studiecentret i Hikkaduwa. En køretur på blot 2,5 time. Jeg havde håbet på, at jeg kunne tage en lur, men min chauffør virkede mindst lige så træt som mig, så jeg besluttede mig for, at holde ham vågen, så der var en chance for, at jeg kom helskinnet til Hikkaduwa.

Efter ankomsten blev jeg modtaget af min kollega, der lige nu har en gruppe på samme hotel, hvor jeg skulle bo. Det var så befriende, at blive modtaget med åbne arme af en, der bare havde styr på det hele. Især når man selv er totalt smadret. Vi spiste frokost, lå i poolen og gik ud og spiste med hendes gruppe. Undervejs stillede jeg en million spørgsmål om turen, gruppen og hvordan hun takler de forskellige situationer. Jeg er jo rejst ud med følelsen af, at være blive kastet ud i det her projekt, så det var befriende at vide, at andre havde det på samme måde, da de startede.

Næste morgen stod vi op og gik langs stranden til et sted, hvor man efter sigende kan snorkle med skildpadder, dog var der alt for meget strøm til, at det kunne lade sig gøre. Men det gjorde ingenting, for to kæmpe store skildpadder lå i vandkanten og ventede på, at vi købte lidt tang, som vi kunne fodre dem med. Der stod en mand og solgte tang til samme formål og så var det ellers bare at gå ud i vandet og vente på at skildpadderne fik øje på os. Derefter gled de langsomt med strømmen mod os og stak hovederne op, så vi kunne give dem tang. Det var en helt fantastisk oplevelse at stå side om side med dette kæmpe dyr. Man skulle være meget opmærksom, for sådan en skildpadde tager ikke hensyn til et par menneskeben, så af og til blev man skubbet om kuld, hvis man ikke nåede at flytte sig. Det var helt fantastisk, men desværre ikke noget, jeg har billeder af. Jeg regner med at tage min egen gruppe med derned, når vi kommer til Hikkaduwa og så må kameraet med.

Senere på dagen tog jeg over og mødte endnu en kollega, der bor med en gruppe på det hotel, hvor jeg også skal bo. Det var et slidt, men fint hotel, med gode aktivitetsmuligheder. Vi snakkede lidt om turen og jeg stillede igen lidt spørgsmål. Jeg kunne allerede der mærke, at min spørgsmålsbunke var blevet mindre.

Dagen efter, hvilket bliver i går, havde min kollegas gruppe arrangeret en lille udflugt til et flodsystem, hvor der lå en masse små øer. Det var en fin lille tur, hvor vi blandt andet var i fiskespa. De var dog noget aggressive, de fisk, så jeg fik efterfølgende næsten små sår på fødderne, men det var sjovt og vi hylede alle sammen fordi det kildede så meget. Efterfølgende tog jeg ud og spiste med min kollega. Vi skulle have været på en skandinavisk burgersted, men da de havde lukket, kørte vores tuk tuk-mand os til en strandrestaurant, hvor han påstod, at de havde virkelig god mad til lave priser. Vi tænkte straks, at der nok var noget kommission blandet ind i den anbefaling. Alligevel fik jeg den lækkeste karryret med grønsager og ris samt juice til under 50 kr, serveret i strandkanten. Mætte og tilfredse gik vi hjem langs med stranden.

I dag slutter min lille oplæring på Sri Lanka, som mest har bestået af afslapning og mig, der stillede spørgsmål. Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage til Hikkaduwa. Her er virkelig skønt. Desværre er der halvanden måned til, vi når hertil på min tur. I eftermiddag går turen til Maldiverne, hvor jeg har en enkel overnatning inden min gruppe ankommer i morgen tidlig. De rejser også i dag og er sikkert totalt smadret, når de ankommer i morgen.

Er jeg klar???? Jeg tror det. Jeg går ihvertfald med følelsen af, at jeg gerne vil i gang nu. Når jeg alligevel ikke kan nå ud og se de forskellige steder inden gruppen kommer, så kan jeg ikke nå at forberede mig på dette. Mange af de problemstillinger, som jeg kommer til at stå med, kan jeg alligevel ikke forberede mig på, så nu er det vist bare, at springe ud i det. Næste gang jeg skriver, vil jeg for alvor være rejseleder med alt hvad det indebærer.

Over and Out!

Når dette kommer ud, sidder jeg i Kastrup Lufthavn med en chai latte i den ene hånd og min kæreste i den anden. Det er blevet tid til endnu engang at forlade Danmark og på egen hånd drage ud i verden. Mit nye job tager mig på en to måneders rundrejse på Maldiverne og Sri Lanka.

Jeg har nu helt officielt sagt farvel til charterbranchen ved at investere i en rygsæk. Sådan en som alle de seje backpackere bruger! Dem, der aldrig kunne drømme om, at tage på familiehotel eller booke all inclusive. Egentlig var købet af rygsækken ikke ment som et statement, men mest fordi en af mine nye kollegaer, gjorde mig opmærksom på, hvor besværligt det er, at rejse med kuffert, når man rejser rundt. Da jeg ikke kunne finde min gamle rygsæk (fra dengang, hvor jeg også var en sej backpacker) måtte jeg jo købe en ny.

Efter en hel nats research på nettet, besluttede jeg mig for, at investere i en Gregory Stout 65 L. Den erfarne backpacker vil bide mærke i, at jeg har investeret i en mande/unisex-model, men den passede perfekt i størrelsen. Jeg vil helst rejse med 65 L. Derudover har denne model et hav at rum og lommer. Sidst, men ikke mindst, kan den åbnes på siden, som en slags kuffert, hvilket betyder, at man kan komme til sine ting både fra toppen og fra siden. Jeg fatter ikke, hvorfor ikke alle rygsække kan dette!!! Udover  rygsækken købte jeg også en flightbag, da jeg ofte hører om remme og spænder, der bliver ødelagt på flyturen. Hele molevitten er købt hos Campz.

Nu er rygsækken pakket og jeg kan til min store begejstring konstatere, at den kun vejer ca. 15 kg. Jeg har vist aldrig rejst med noget, der vejer så lidt. Jeg er stor fan af rygsække!

Nu går turen i første omgang til Dubai med Emirates og deres fantastiske A380 . Efter et par timer i Dubai, flyver jeg videre til Sri Lanka, hvor jeg har et par dage i selskab med de to ledere og deres hold, som lige nu befinder sig i Hikkaduwa på den sidste del af deres rejse. På tirsdag mødes jeg med mit eget hold på Maldiverne, hvor vores eventyr starter.

Så er jeg tilbage i Danmark efter en lækker uge i Mexico. Jeg er træt, simpelthen så træt. Natteflyvninger, eller red eye flights, som amerikanerne kalder det, er ikke min stærke side. Jeg sover dårligt i fly og er totalt smadret dagen efter. Jeg har masser af billeder og historier fra min vilde luksusferie på Yucatan halvøen i Mexico, men det må desværre vente, da jeg allerede i morgen skal pakke min nyindkøbte rygsæk inden flyet torsdag letter med kurs mod Sri Lanka. To måneders rundrejse venter, inden jeg igen kan kalde Danmark for mit hjem.

Så her kommer den korte udgave af feriefortællingen med en lille anmeldelse af hotellet. Mexico var skønt. Vejret var ikke med os de første par dage, men pludselig besluttede solen sig for, at bryde igennem og så blev det varmt og godt, og vi blev røde.

Vi boede på El Dorado Sensimar Seaside Suites, som er et såkaldt Blue Couple-hotel hos Star Tour. Altså et hotel uden børn. Hotellet var samtidig et luksushotel med all inclusive og selvom jeg normalt på ingen måder er tilhænger af all inclusive, så blev der rykket til mine fordomme om det koncept. Aldrig har jeg spist så god mad! Her fandtes ingen ensformige buffetrestauranter, nå nej, her spiser man ala carte! Seks forskellige restauranter overgik hinanden i overdådig mad! Selv som vegetar blev jeg forkælet med masser af valgmuligheder.

Hotellet havde, udover mange muligheder for god mad og drinks døgnet rundt, også masser af aktiviteter. Fitnesshold, volleyball, coconut painting, underholdning, cooking class og meget meget mere! Vi kunne have brugt to uger på hotellet og stadigvæk have været underholdt hver eneste dag. Serviceniveauet var højt, MEGET højt. Alt kunne lade sig gøre og man var aldrig til besvær. Jeg ved da godt, at de bander besværlige gæster langt væk, men de lod sig aldrig mærke med noget. Når man blev træt af aktiviteterne, så var der selvfølgelig stranden. En lækker sandstrand med masse af fisk og rokker. Vi brugte timer på at snorkle i det klare vand, kun afbrudt af enkelte Mojitos-pauser. Værelserne var også perfekte, alle med privat jacuzzi og en minibar, der hver dag blev fyldt godt op. Alt i alt var dette hotel fuldstændig perfekt!

Jeg er ikke resort-typen, men jeg må indrømme, at jeg nød denne luksus. Selvom jeg jo ikke kan påstå, at jeg har set særlig meget af Mexico, når jeg har tilbragt min tid i dette lille paradis, så var det tiltrængt og blev nydt til fulde. Af og til skal man rejse for blot at nyde!

Så er jeg tilbage i Danmark efter en lækker uge i Mexico. Jeg er træt, simpelthen så træt. Natteflyvninger, eller red eye flights, som amerikanerne kalder det, er ikke min stærke side. Jeg sover dårligt i fly og er totalt smadret dagen efter. Jeg har masser af billeder og historier fra min vilde luksusferie på Yucatan halvøen i Mexico, men det må desværre vente, da jeg allerede i morgen skal pakke min nyindkøbte rygsæk inden flyet torsdag letter med kurs mod Sri Lanka. To måneders rundrejse venter, inden jeg igen kan kalde Danmark for mit hjem.

Så her kommer den korte udgave af feriefortællingen med en lille anmeldelse af hotellet. Mexico var skønt. Vejret var ikke med os de første par dage, men pludselig besluttede solen sig for, at bryde igennem og så blev det varmt og godt, og vi blev røde.

Vi boede på El Dorado Sensimar Seaside Suites, som er et såkaldt Blue Couple-hotel hos Star Tour. Altså et hotel uden børn. Hotellet var samtidig et luksushotel med all inclusive og selvom jeg normalt på ingen måder er tilhænger af all inclusive, så blev der rykket til mine fordomme om det koncept. Aldrig har jeg spist så god mad! Her fandtes ingen ensformige buffetrestauranter, nå nej, her spiser man ala carte! Seks forskellige restauranter overgik hinanden i overdådig mad! Selv som vegetar blev jeg forkælet med masser af valgmuligheder.

Hotellet havde, udover mange muligheder for god mad og drinks døgnet rundt, også masser af aktiviteter. Fitnesshold, volleyball, coconut painting, underholdning, cooking class og meget meget mere! Vi kunne have brugt to uger på hotellet og stadigvæk have været underholdt hver eneste dag. Serviceniveauet var højt, MEGET højt. Alt kunne lade sig gøre og man var aldrig til besvær. Jeg ved da godt, at de bander besværlige gæster langt væk, men de lod sig aldrig mærke med noget. Når man blev træt af aktiviteterne, så var der selvfølgelig stranden. En lækker sandstrand med masse af fisk og rokker. Vi brugte timer på at snorkle i det klare vand, kun afbrudt af enkelte Mojitos-pauser. Værelserne var også perfekte, alle med privat jacuzzi og en minibar, der hver dag blev fyldt godt op. Alt i alt var dette hotel fuldstændig perfekt!

Jeg er ikke resort-typen, men jeg må indrømme, at jeg nød denne luksus. Selvom jeg jo ikke kan påstå, at jeg har set særlig meget af Mexico, når jeg har tilbragt min tid i dette lille paradis, så var det tiltrængt og blev nydt til fulde. Af og til skal man rejse for blot at nyde!

Så er det en uge siden, jeg forlod Lanzarote og jobbet hos Star Tour. Jeg landede fredag aften og drønede ned til min mor på Sydsjælland for at ompakke kufferten inden turen igen gik til København, hvor jeg mandag morgen startede på mit nye job!

Jeg har fået job hos Dansk Studie Center, der arrangerer højskoleophold for unge i udlandet. Jeg skal stå for tekstarbejde og salg på deres lille kontor i Allerød. Det er min ultimative drømmestilling, da jeg både får lov at skrive, men også sidder med kundekontakt. Jeg er vild med konceptet, som kombinerer fremmede kulturer med relevant undervisning og grænseoverskridende aktiviteter. Alt sammen opleves i grupper med andre unge, der alle får et godt skub til at komme ud og stå på egne ben.

Som om det ikke var fedt nok, at jeg har fået en spændende stilling hos et rejsebureau i DK, så blev jeg samtidig headhuntet til at arbejde som rejseleder for dem. Alle grupperne sendes afsted med en dansk rejseleder og ja, det er så også mig. 2-4 måneder om året skal jeg med ud i verden. Og vi snakker altså om de eksotiske destinationer som Vietnam, Thailand, USA, Australien, New Zealand osv… Jeg skal allerede afsted som rejseleder på min første tur om halvanden uge, hvor turen går til Maldiverne og Sri Lanka. To måneders oplevelsestur med 30 unge skabninger!

Jeg forstår stadigvæk ikke helt, hvordan det er lykkedes mig at få sådan et job, hvor jeg både kan være hjemme i DK og lave noget af det, jeg synes er sjovest samtidig med, at jeg bliver sendt rundt i verden til spændende destinationer!

Jeg har allerede haft min første uge på kontoret, som var en meget travl, men også spændende uge. Der blev taget så godt imod mig og jeg sidder med en mavefornemmelse, der siger mig, at det her nok skal blive godt! Men inden det for alvor går løs, hopper jeg på en fly tværs over Atlanten. Jeg snupper lige en uges ferie i Mexico, for nu har jeg jo været i kolde Danmark i en hel uge. Så nu er det på tide at komme ud under varme himmelstrøg igen!

Så er det en uge siden, jeg forlod Lanzarote og jobbet hos Star Tour. Jeg landede fredag aften og drønede ned til min mor på Sydsjælland for at ompakke kufferten inden turen igen gik til København, hvor jeg mandag morgen startede på mit nye job!

Jeg har fået job hos Dansk Studie Center, der arrangerer højskoleophold for unge i udlandet. Jeg skal stå for tekstarbejde og salg på deres lille kontor i Allerød. Det er min ultimative drømmestilling, da jeg både får lov at skrive, men også sidder med kundekontakt. Jeg er vild med konceptet, som kombinerer fremmede kulturer med relevant undervisning og grænseoverskridende aktiviteter. Alt sammen opleves i grupper med andre unge, der alle får et godt skub til at komme ud og stå på egne ben.

Som om det ikke var fedt nok, at jeg har fået en spændende stilling hos et rejsebureau i DK, så blev jeg samtidig headhuntet til at arbejde som rejseleder for dem. Alle grupperne sendes afsted med en dansk rejseleder og ja, det er så også mig. 2-4 måneder om året skal jeg med ud i verden. Og vi snakker altså om de eksotiske destinationer som Vietnam, Thailand, USA, Australien, New Zealand osv… Jeg skal allerede afsted som rejseleder på min første tur om halvanden uge, hvor turen går til Maldiverne og Sri Lanka. To måneders oplevelsestur med 30 unge skabninger!

Jeg forstår stadigvæk ikke helt, hvordan det er lykkedes mig at få sådan et job, hvor jeg både kan være hjemme i DK og lave noget af det, jeg synes er sjovest samtidig med, at jeg bliver sendt rundt i verden til spændende destinationer!

Jeg har allerede haft min første uge på kontoret, som var en meget travl, men også spændende uge. Der blev taget så godt imod mig og jeg sidder med en mavefornemmelse, der siger mig, at det her nok skal blive godt! Men inden det for alvor går løs, hopper jeg på en fly tværs over Atlanten. Jeg snupper lige en uges ferie i Mexico, for nu har jeg jo været i kolde Danmark i en hel uge. Så nu er det på tide at komme ud under varme himmelstrøg igen!

I dag siger jeg farvel til Blue World, som vi kalder Star Tour og deres søsterselskaber. Jeg hopper på et fly og tager turen hjem til DK, hvor jeg allerede på Mandag starter på nye eventyr. Det blev kun til 300 dage i den blå uniform, men jeg havde heller ikke forventet mere end to sæsoner, inden turen gik hjem. At drømmejobbet og nye muligheder dukkede op allerede nu, var et heldigt sammentræf.

Jeg har haft to spændende sæsoner på destinationer, som jeg nok ikke havde taget mig tid til at besøge, hvis jeg ikke havde arbejdet der. Det er jeg virkelig glad for i dag! Jeg har oplevet to små perler i den store verden, som jeg vil anbefale alle andre at besøge.

Samos er en lille græsk kulturskat, der indeholder alt det, vi forestiller os, når vi snakker om det græske øhav. Øen har tilpas få turister til, at man stadigvæk kan mærke den lokale stemning og øens størrelse gør den overskuelig, men stadigvæk med så mange oplevelser, at man kan komme tilbage år efter år.

Takket være Cesar Manrique, har Lanzarote bevaret sit smukke og naturlige udtryk. Det sorte lavasand og de store bløde vulkaner, gør øen til noget helt særligt. Du finder ikke dette golde månelandskab nogle andre steder i verden. Umiddelbart kan øen ved første syn virke grim og kedelig, men kigger du nøje efter, så er Lanzarote utrolig smuk og med en naturhistorie, der kan fange de flestes opmærksomhed.

Jeg rejser hjem i dag med bagagen fuld af oplevelser og glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer af spændende rejser.

I dag siger jeg farvel til Blue World, som vi kalder Star Tour og deres søsterselskaber. Jeg hopper på et fly og tager turen hjem til DK, hvor jeg allerede på Mandag starter på nye eventyr. Det blev kun til 300 dage i den blå uniform, men jeg havde heller ikke forventet mere end to sæsoner, inden turen gik hjem. At drømmejobbet og nye muligheder dukkede op allerede nu, var et heldigt sammentræf.

Jeg har haft to spændende sæsoner på destinationer, som jeg nok ikke havde taget mig tid til at besøge, hvis jeg ikke havde arbejdet der. Det er jeg virkelig glad for i dag! Jeg har oplevet to små perler i den store verden, som jeg vil anbefale alle andre at besøge.

Samos er en lille græsk kulturskat, der indeholder alt det, vi forestiller os, når vi snakker om det græske øhav. Øen har tilpas få turister til, at man stadigvæk kan mærke den lokale stemning og øens størrelse gør den overskuelig, men stadigvæk med så mange oplevelser, at man kan komme tilbage år efter år.

Takket være Cesar Manrique, har Lanzarote bevaret sit smukke og naturlige udtryk. Det sorte lavasand og de store bløde vulkaner, gør øen til noget helt særligt. Du finder ikke dette golde månelandskab nogle andre steder i verden. Umiddelbart kan øen ved første syn virke grim og kedelig, men kigger du nøje efter, så er Lanzarote utrolig smuk og med en naturhistorie, der kan fange de flestes opmærksomhed.

Jeg rejser hjem i dag med bagagen fuld af oplevelser og glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer af spændende rejser.

De er tilbage… Havana er endnu engang hoppet ind i tv’et, som for mit vedkommende er min computer) og sejler igen med Kurs Mod Fjerne Kyster. Første afsnit ligger allerede på TV2Play som snigpremiere, men almindelige dødelige må vente til d. 9 februar med et gensyn. Dog kan jeg godt afsløre, at det lover godt!

Og det bliver i familien for farfar Troels (Kløvedal) sejler rundt i det græske øhav og fortæller om myter og sagn fra en svunden tid. Programmet hedder Nordkaperen i Grækenland og vil blive sendt samme dag som #Kursmod, bare på TV2 Fri.

Så der er masser af nye sejlereventyr på TV til foråret!