Ombord på ubåd

Copenhagen Dreaming

Det er fredag, klokken er over et og jeg cykler igennem København, på vej hjem. Jeg har været til fredagsrock i Tivoli, hvilket slet ikke var planlagt på forhånd. Ideen opstod over en øl på en cafe få timer inden. Turen hjem har jeg igennem de sidste 10 år taget utallige gange på alle tider af døgnet, men cyklen kender vel nærmest vejen selv. Pludselig som jeg cykler der i mørket bliver jeg ramt af en følelse af taknemmelighed over, at jeg har valgt København som mit hjem. At jeg bor i cykelafstand fra en by med så mange aktiviteter og muligheder. Tænk at jeg kan kalde den mit hjem. Følelsen bliver afløst af en dårlig samvittighed over, at jeg ikke længere sætter pris på dette valg. Før i tiden brugte jeg København rigtig meget og jeg elskede byen. Jeg kunne ikke forestille mig, at bo noget andet sted i Danmark. Nu bruger jeg overhovedet ikke byen, jeg ved ikke engang, hvor de gode restauranter ligger, hvem der spiller i Tivoli, eller hvor de fede udstillinger er. Det gjorde jeg engang.

cph

Efter jeg er flyttet tilbage til Danmark har København været fremmede for mig. Jeg har ikke taget mig tid til at lære København at kende igen. Jeg drøner hver dag til Nordsjælland og kommer kun hjem, når jeg skal sove. Træning, ridning osv. er blevet flyttet til Nordsjælland, så jeg kan nå det i forbindelse med arbejdet. Går jeg ud og spiser, er det også oppe nordpå og flere gange har jeg enda overvejet, om jeg skulle kigge på mulighederne for at flytte længere nordpå, så jeg kommer tættere på mit arbejde. Jeg har fuldstændig glemt København. Jeg har glemt hvordan det er, at hoppe på cyklen og drøne ind til byen for at tage del i alt det, byen tilbyder. Jeg har glemt den spontanitet, som opstår, når man bor i cykelafstand til det hele. Jeg har fortrængt det så meget, at jeg ikke engang føler mig hjemme i København længere. Men i går blev jeg mindet om, hvorfor jeg ikke vil bo andre steder end lige her!

cph

København, jeg er kommet hjem og er klar til at lære dig at kende igen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Ombord på ubåd