Bagsiden af globetrottermedaljen

Lokale projekter på Maldiverne

I løbet af de to uger, vi var på Maldiverne, skulle gruppen interagere med lokalbefolkningen og komme nærmere den lokale kultur. Dette blev gjort igennem lokale projekter, som gruppen selv udvalgte og udførte.

Gruppen knyttede hurtigt bånd til hotellets personale og ville derfor gerne gøre noget godt for hotellet, som kom hotellet, men også fremtidige kursister tilgode. Imens vi boede på hotellet, blev der bygget et skur til vandssportsudstyret. Skuret blev bygget af lokale, ikke af gruppen. Men da det var færdigt, stod der bare et trist og farveløst skur. Gruppen besluttede sig derfor for, at male skuret med et flot motiv. Vægmaleri er en stor ting på Rasdhoo Island. Rundt omkring i byen findes der masser af vægmalerier fra tidligere grupper og fra de lokale selv. Så det gav god mening, at male skuret. Her er resultatet. Jeg var meget stolt af min gruppe bagefter.

IMG_7199

IMG_7212

En anden måde at komme lidt nærmere de lokale, er at tabe til dem i fodbold. De lokale spiller meget fodbold og er vant til både grus og varme, så vores ellers ret gode spillere måtte give fortabt, men sjovt var det alligevel.

DSC_0131

DSC_0139

DSC_0141

DSC_0160

Hver dag kl. 17, træner øens kvinder. De starter med en halv times løb og laver derefter udstrækning og lege. En af mine kursister spurgte en dag, om vi måtte deltage i træningen. Den arrangeres af to søstre, som var meget begejstret over, at vi ville være med. De andre kvinder kiggede noget, da vi troppede 6-7 piger op til deres træning, men efter løbeturen, var vi en del af fællesskabet. Vi lavede udstrækningsøvelser og spillede derefter deres version af høvdingebold. Jeg skal lige love for at de små tørklædeklædte kvinder kunne kaste en hård bold! Vi gik derfra både svedige, ømme og en kulturoplevelse rigere.

Det var fantastisk at opleve det lokale på Maldiverne. Det er en oplevelse, som mange bliver snydt for, når de tager til Maldiverne og bor på de store resorter. Man kan ikke postå, at man har oplevet en anden kultur, når man har været isoleret på en hotel-ø!

Jeg var på Maldiverne som leder for Dansk Studie Center i marts ’16

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Bagsiden af globetrottermedaljen