Er Maldiverne virkelig et paradis?

Googler man Maldiverne, så dukker der et hav af billeder op af, ja hav! Lyseblåt hav og små sandhvide øer med resorts. Det er svært ud fra en hurtig google, at finde ud af, hvad Maldiverne egentlig er for et sted. Hvordan lever befolkningen? Er de rige eller fattige? Den slags informationer er ikke med til at sælge Maldiverne.
Jeg så begge sider af Maldiverne, da jeg boede på en lokal ø, hvor der godt nok er kommet mere gang i turismen, men det er stadigvæk de lokales ø. Jeg besøgte også et luksusresort, hvor jeg fik et lille indblik i, hvad det vil sige, at blive sejlet ud til en ø, hvor der ikke fandtes andet end det resort. Jeg må indrømme, at jeg foretrækker den lokale ø.

Vi boede på Rasdhoo Island, som befinder sig blandt de nordlige atoller. Der er i de senere år kommet en del flere turister på øen, derfor skyder der også guesthouses op i stor stil. Jeg boede på øens ældste guesthouse, Rasdhoo Island Inn, som består af 4 værelser. Det ligger tæt på øens offentlige strand, hvor det er tilladt at bære bikini. Når man vælger en lokal ø, er der nemlig et regelsæt, der skal følges. Blandt andet er badetøj forbudt af hensyn til de lokale. En anden lidt sjovere ting er, at man tager skoene af inden man går ind i husene, og det gælder alle husene. Også dem, hvor butikkerne ligger. Man stiller altså sine sko udenfor, når man går ind for at købe en cola.

Selvom Rasdhoo Island er forholdsvis primitiv, så mangler der absolut intet. Der er både skoler, hospital, to apoteker, restauranter, cafeer, fitness center, dykker center, butikker og supermarkeder. De unge spiller fodbold på den store fodboldbane og øens kvinder mødes hver dag kl. 17.00 for at motionere.

Noget af det, der trækker ved Maldiverne, er alt det, der findes under havets overflade. Der er et rigt koral- og fiskeliv, der blev udforsket en del i de 15 dage, jeg var der. Jeg nåede både at spotte delfiner, hajer, rokker og alverdens fisk.

Man kan godt mærke, at Rasdhoo Island ikke er vant til det med turisme. På øen findes en stor strømgenerator, der kører døgnet rundt og larmer rigtig meget. Det lyder som en kæmpe helikopter, der konstant er ved at lande. Klods op af den, er man nu ved at bygge et guesthouse. Jeg tror ikke, at turisterne vil sætte pris på støjen, men det har man åbenbart ikke taget med i overvejelserne. Bevæger man sig ud til vandet på den side af øen, hvor der ikke er turiststrand, så bliver man mødt af en losseplads. Det ødelægger lidt den pæne facade. Sidst, men ikke mindst, er man på øen meget dårlig til at oplyse turisterne om, at koralrevet bliver ødelagt af berøring. Mange områder er allerede ødelagte og jeg så både kinesere og russere, der trampede rundt på revet som var det et gulvtæppe. Der var bare ingen andre, der reagerede på det.

Når alt det er sagt, så er Rasdhoo Island et sandt paradis. Øen er så lille og hyggelig, med en meget venlig og åben befolkning, der gerne vil snakke og lære en at kende. Omgivelserne er lige så smukke som på billederne. Gaderne består af blødt sand, så efter et par dage glemmer man, at tage sko på og inden man får set sig om, er man lullet ind i et lille trygt ø-samfund.

Jeg var på Maldiverne i marts ?16 som rejseleder for Dansk Studie Center.