Yoga på Sri Lanka

Jeg spørger tuk tuk chaufføren om han kender Kailish Yoga Studio. Jeg skal sige navnet nogle gange med trykket lagt forskellige steder inden han smilende nikker. Vi kører den korte tur til studiet, jeg betaler og hopper ud.

YOGA Classes Everyday, står der ude ved vejen. Jeg går ind i den lille baggård og kigger mig omkring efter et skilt, der kan afsløre, hvor jeg så skal gå hen. Der sidder et par lokale og kigger på mig. “Yoga?” spørger de. Måske er det måtten under min arm, der afslører mig. De peger op af en trappe, der fører op til en tagterrasse. Der ligger allerede to personer på udrullede yogamåtter og jeg ånder lettet op. Jeg har fundet det rigtige sted.

Jeg ruller min måtte ud og ligger mig i savasana. Det er den nemmeste stilling at ligge sig i, når man er helt ny og ikke rigtigt ved, hvad før-yoga-klasse-rutinen er her. Nogle steder strækker man ud, som var man en balletdanser inden sin træning, andre steder småsludre man i grupper. (Det er typisk inden yogaklassen i fitness centret) Og nogle steder sidder man i stilhed og samler energi, finder sit spirituelle niveau eller hvad man nu skal bruge af psykisk overskud til sin klasse. Savasana (dødemandsstillingen eller “jeg tager mig en lille lur-stillingen”) virker alle steder.

Instruktøren Lyndon Mason, som vist nok nærmere er yoga master, kommer op og sætter sig. Han snakker løst og fast med alle på et hurtigt, men forståeligt engelsk. Det er den slags småsnak, hvor det mest er ham der snakker, imens vi andre smiler og nikker.

Selve klassen varer 5 kvarter og er en alfabetisk gennemgang af rygsøjlen. Selvfølgelig ikke alfabetet, som vi kender det i den vestlige verden, men ryggens eget alfabet. Lyndon mener, at mange problemer med hofte, knæ og ben, udspringer af en rygsøjle, der bruges forkert. Derfor skal vi strække og styrke ryggen. Det har manden jo nok ret i!

Kroppen bliver varmet op og strukket godt igennem. Vi slutter af med de sjovere og mere udfordrende stillinger, som kragen, påfuglen, headstand, skorpionen og handstand. Altså de stillinger, vi alle sammen blærer os med på instagram.

Efter klassen er jeg helt vild for at komme igen. Heldigvis underviser Lyndon hver eneste morgen, så jeg beslutter mig for, at så længe min krop ikke brokker sig over overbelastning, så er jeg på hver eneste dag i de 3 uger, vi er i Hikkaduwa. Jeg vil gerne være en del af inderkredsen hos Lyndon.

Jeg kan allerede her i den første uge mærke en fremgang og det giver mig lyst til at fortsætte med yogaen. En lyst, jeg ellers har forsøgt at fremtvinge siden jeg forlod Danmark, men som kun har været overfladisk og halvhjertet. Jeg kan mærke at passionen for yogaen er ved at komme tilbage og jeg glæder mig til at se, hvor langt jeg kan rykke mig på 3 uger.

Så gør det det jo også meget mere spændende, at jeg i dag uden videre endte i skorpionen, som ellers er en stilling, jeg ikke havde regnet med at møde lige foreløbig. Jeg har selvfølgelig ikke noget billede af mig i stillingen, da det var midt i en klasse, men stillingen ser altså sådan her ud: