Maldiverne - Et paradis

I skole på Maldiverne

Tiden flyver afsted og vi har det godt! Maldiverne er stadigvæk et paradis på jord, som jeg hver dag forundres over. Tænk at havet kan have så mange nuancer af blå og at sandet kan være så hvidt og blødt (på nær når man træder på opskyllet koraller!) Tænk at husene kan være så faldefærdige og samtidig så farvestrålende. At livet på denne lille ø kan være så simpelt, selvom selv de simple ting, kan virke besværlige!

For et par dage siden var vi på et besøg i den lokale børnehave, hvor eleverne kun er 2-2,5 år gamle. Så små og fine i deres flotte hvide og røde skoleuniform. Hver dag møder de ind til 2 timers fællessang og leg. De lidt større børn har koranlæsning og tavleundervisning. Selvom de fleste endnu ikke er fyldt 3 år, så har de en disciplin og en respekt for deres lærerinder, som danske børn kunne lære meget af. De bliver bedt om at tegne og så tegner de. De bliver bedt om at sætte sig ned og lege og så gør de det. Der er ingen børneskrig eller hævede stemmer. Blot en lærerinde, der siger at nu skal de gøre sådan og så gør de det. Det var en sjov oplevelse både for os og for børnene, som synes at det var meget spændende og en lille smule farligt at have 8 danskere med i undervisningen.

DSC_0078

DSC_0080

DSC_0081

DSC_0082

DSC_0083

DSC_0085

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Maldiverne - Et paradis