Kick Down

Flygtninge på Samos 2.0

For et par måneder siden skrev jeg lidt om flygtningesituationen her på Samos. Dengang mærkede vi ikke meget til det, men det er desværre ikke tilfældet længere. Jeg ved ikke hvad der skete, men pludselig eksploderede antallet af flygtninge, der vælger Samos som første stop i Europa.

Tidligere var flygtningestrømmen kontrolleret i den forstand at alle, der kom hertil, kom med færgen fra de omkringliggende øer, men i dag driver de i land om natten og i de tidlige morgentimer inden øen vågner. Det er frygteligt at se, hvordan der sidder grupper af mennesker, våde og trætte, som kun venter på at komme videre. Små børn, der ligger på jorden og sover, voksne mænd, der græder af udmattelse.

Vores gæster er også meget berørte af situationen og mange, rigtig mange, tager tøj og hygiejne-artikler med hjemmefra. Alt dette kan de aflevere til os og så kører vi det ud til flygtningelejeren eller på politistationen. For et par uger siden fik vi doneret en masse vand og tøj af nogle gæster. Jeg kørte ned på havnen i Vathi, hvor der sad en stor gruppe og ventede på at komme videre. Jeg havde bilen fyldt med vand, tøj og sæbe, som jeg delte ud til den voksende og nærmest desperate gruppe, der hurtigt kom over for at se, hvad jeg kunne byde på. Mine få arabiske gloser kom virkelig på prøve, da jeg flere gange måtte bede dem om, at træde tilbage inden de kravlede helt ind i bilen. Jeg bebrejder dem dog ikke, at de bliver ivrige og overordnet set, var stemningen god. De synes, at det var sjovt, at jeg talte arabisk og især børnene hyggede sig, når vi skulle prøve at forstå hinanden.

Jeg bliver glad, når vi får spørgsmål fra gæsterne om, hvad de kan medbringe til flygtningene, for det viser, at folk er berørte af situationen. Det er jeg også. Jeg får ondt i maven, når der om aften kører tomme busser ned mod havnen, for de skal ned og hente de flygtninge, der kommer ind med aftenfærgen. En halv time senere kører busserne tilbage langs med havnen, forbi alle restauranterne, hvor vi sidder og spiser aftensmad. De vinker og smiler, sikkert lettede over, at være kommet så langt. Vi vinker tilbage for at byde dem velkommen.

Billedet nedenfor er taget af min kæreste en tidlig morgen, hvor en gruppe flygtninge svømmede i land ved et af vores hoteller. Det var hårdt at opleve det tæt på. Alt det, man kun hører om i tv. Min kæreste bliver stadigvæk rørt, når han fortæller om det. Heldigvis hjalp både hotellet og gæsterne med at få hentet håndklæder, tørt tøj og vand til de nyankomne.

12016619_10206471930010528_986865475_n

Jeg får ondt i maven ved tanken om, hvad disse mennesker gennemgår. Jeg bliver frustreret, når jeg hører politikere diskutere, hvorvidt vores grænser skal lukkes i Norden. Vi er nødt til at hjælpe disse mennesker og sådan er det bare!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Kick Down