Packing 2.0

On Boarding & Smile Academy -Kos

Så er jeg velankommet til Kos og kommet igang med træningen. 

Den første aften holdte den nordiske marfia sammen.  Vi er fire danskere og tre svenskere i træning, så vi holder lidt sammen. 
Onsdag var der On Boarding som er en slags velkommen til destinationen-dag for alle, der skal arbejde på Kos. Vi sad to, der skal til Samos, så denne dag var ikke så relevant for os. Vi får en lignende dag på Samos i næste uge. Kos er en større destination end Samos og Tui Nordic er meget lille, så vi blev dagen igennem trumlet ned af englænderne. Der er godt nogle markante kulturforskelle, der kommer til udtryk. Englændere er meget højtråbende og i en danskers øjne på mange måder uhøflig og usamarbejdsvillig. Heldigvis er Tui Nordic store på Samos, så dette skal jeg ikke bekymre mig om over sommeren. I dag havde vi første dag på Smile Academy, som er træningen for alle nye guider. Det handlede selvfølgelig om service og gæsthåndtering. Træningen var meget simpel og langt det meste gav sig selv. At arbejde for Tui skiller sig ikke ud fra det, jeg har lavet tidligere. Jeg håber at salgstræningen de næste par dage er lidt mere brugbart for mig. Sidder der nogen derude og undrer sig over hvorfor jeg skriver Tui og ikke Star Tour, så skyldes det, at Star Tour er navnet på den dansle afdeling, men ude i verden er vi i et samlet team med svenskerne, nordmændene og finnerne, som kaldes Tui Nordic. Som noget nyt skal vi nu også være i team med resten af den europæiske del af Tui, men som sagt er Tui Nordic de største på Samos, så jeg kommer ikke til at mærke sammenlægningen. 

Farvel København


Mød Thomson, der kommer og hænger ud med de engelske børn. 


Selvfølgelig kom Bamse også og bød os velkommen. 

Der er pænt på Kos, men iskoldt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Packing 2.0