En smuttur til Lissabon

14 dage blev pludselig til 11 dage…

Da jeg vågnede i morges var der 14 dage til jeg flyver til Samos. Lige pludselig var der dog kun 11 dage og så skal jeg ikke engang til Samos, men til Kos. Forklaringen er, at det er blevet besluttet at min træning skal foregår på Kos, hvor den starter d. 22 april. Jeg skal derfor rejse et par dage tidligere end forventet. Det gør ikke noget, for jeg er jo klar til at tage afsted og jeg har aldrig været på Kos, så det bliver bare spændende. Min flyvetur er også væsentlig bedre nu, da jeg kun har en enkel mellemlanding i stedet for de oprindelige to. Så jeg er glad og tilfreds med den nye situation!

Der er da pænt på Kos

Den sidste uges tid har jeg brugt på at gennemføre noget online træning og nu er jeg i gang med at læse op på salgsmodeller og udflugter. Jeg vil gerne være forberedt, når jeg ankommer, da der i forvejen er så meget nyt, der skal læres.

Jeg har fået købt alt, hvad der skal købes. Jeg har nu givet mig selv forbud mod at købe mere, for jeg har simpelthen ikke plads i kufferten. I forvejen har jeg svært ved at få plads til det hele. Det var nemmere hos Atlantis, hvor vi måtte have ubegrænset bagage med. Det var dengang, nu hedder det max. 25 kg plus håndbagage.
Det skal nok blive en kamp, at få vægten derned!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

En smuttur til Lissabon