Madlavning på Sri Lankansk

Sommerballet på Christiania

image

“Skal I til ballet?” Er det første en Christianit råber til os. Vi får et program stukket i hånden og bliver sendt i den rigtige retning. Længere henne møder vi endnu en Christianit, der råber at balletten er denne vej. Vi kommer ned på Fredens Eng, hvor der allerede er kommet mange, selvom vi er i god tid. Vi skal jo nå at spise vores medbragte salat inden det starter. Heldigvis er der sørget for underholdning for dem, der er i god tid. Danserne er ved at varme op på scenen iført træningstøj og solbriller.

image

Klokken nærmer sig syv og balletmester, Nikolaj Hübbe går på scenen sammen med Tanja, som åbenbart er Christianias tovholder på projektet. Denne aften er et meget godt billede på den retning, som Den Kgl. Ballet er gået i under Hübbes lederskab. De er blevet folkelige. De var den første kunstart på Det Kongelige Teater, der forsøgte sig med at kommunikere med teatrets fans fremfor blot at informere. De lavede, og laver stadigvæk særlige forestillinger, der henvender sig til det utrænede balletpublikum. De eksperimenterer og åbner op for en ellers lukkede verden, som teatret ofte er. Og ja, så er de i år for andet år i træk på Christiania i forbindelse med deres lille sommertourné.

image

Aften starter med en pas de deux fra Coppelia og tager os med rundt i et blandet repertoire, der blandt andet byder på Bournonvilleklassiskeren Napoli, John Neumeiers fantastiske Romeo og Julie, moderne dans fra Cacti og musicalen Come Fly Away. Et alsidigt udvalg, der viser, hvor alsidig et balletkompagni, vi har i Danmark.

Så snart solen går ned bliver det koldt, men vi har alligevel været heldige med vejret. I morges regnede det. Balletdansere kan ikke lide at danse, når det regner, så vi er glade for, at det blev en aften med blå himmel alligevel.

1

  • surgammeldame

    Jeg forstår godt din glæde over at balletten er kommet ud til “folket” – vi ville også have været afsted, men havde andre ting på programmet. (Y)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Madlavning på Sri Lankansk