Billeder med en historie...

Ren luksus i Mexico

IMG_7097

I dag skruer jeg tiden tilbage til min vinterferie. Tilbage i februar var jeg på en god gammeldags charterferie til Mexico. Charterferie er jo ikke min kop te og er heller ikke blevet det efter nogle år i branchen, men gode personalerabatter betød, at jeg gik all in og bookede et luksusophold i Akumal i Mexico. De kommende indlæg vil fortælle til mere om min ferie og mine oplevelser i Mexico.

DSC_1366

Mexico har altid stået højt på ønskelisten, så dette var alletiders mulighed for at komme dertil til en god pris. Vi bookede igennem Star Tour og valgte deres koncepthotel, Blue Couples (som til næste vinter hedder Sensimar). Valget faldt på denne kategori, da jeg hele vinteren arbejdede på et familiehotel under konceptet Blue Village (Nu Family Life) og jeg var efterhånden godt træt af børn! Ja, her er jeg altså lige helt ærlig! Blue Couples har en politik, der hedder, at ingen børn under 16 år er velkommen, så jeg så frem til børnefri ferie.

Hotellet, El Dorado Seaside lovede luksus og det skal jeg love for, at vi fik. Jeg har aldrig været på et hotel, der levede så meget op til deres stjerner. Det var det rene paradis. Vi havde den skønneste strand, hvor vi flere dage snorklede med rokker. Hotellets område var stilfuldt indrettet med hyggelige kroge, hvor der var plads til at slappe af uden at blive forstyrret.Værelserne var store, rummelige og havde privat jacussi, hvilket blev udnyttet især de første par dage, hvor vejret faktisk ikke var så godt!

IMG_7017 IMG_7071 IMG_7072 IMG_7074 IMG_7075

Hotellets All Inklusive-koncept krævede nærmest fem stjerner for sig selv. Morgenmaden kunne spises på flere forskellige restauranter. Vi valgte en ved stranden og gjorde den til vores morgenmadssted. Her stod der blandt andet en mand og lavede lækre juice og smoothies af friske råvarer. Selvfølgelig kunne vi i løbet af dagen hente lækre cocktails, der rent faktisk var lavet på ordentlig sprut (og der blev ikke sparet på den). Frokosten bød på lækre buffeter med masser af valgmuligheder, igen veltilberedt og velsmagende. Aftensmaden blev serveret i hotellets mange temarestauranter og var sit down-dinner med menukort der gjorde, at man fuldstændig glemte, at det var en del af et All Inklusive-koncept. Inden vi blev vist til bordet, spurgte tjeneren altid, om vi havde allergi eller andet, de skulle vide. Jeg sagde, at jeg var vegetar og fik derefter udleveret et vegetarmenukort. Sådan fungerede det på alle restauranterne. De havde særlig menukort med kødfrie retter, der stadigvæk holdte sig indenfor restaurantens tema. Det er en service, jeg aldrig har set før! Vi fik ikke et eneste dårligt måltid mad på hele ferien. Alt var så veltilberedt og lækkert, at der nærmest ikke var timer nok i døgnet til alt det mad!

IMG_6977 IMG_7016 IMG_7021 IMG_7063 IMG_7064 IMG_7065 IMG_7093

Der var faktisk heller ikke timer nok til alle de aktiviteter, som hotellet tilbød. Det var tydeligt, at hotellet gerne så, at vi bare blev der og hang ud hele dagen. Ved morgenmaden fik vi udleveret et skema over dagens aktiviteter. Vi nåede en omgang bodypump, yoga, figurmaling, rundvisning og volley, derudover kunne du male kokosnødder, dyrke en masse andet sport, komme på snorkeltur, madlavningskursus, drinkskursus og meget meget mere! Vi måtte virkelig planlægge vores dage i forhold til de udflugter, vi havde booket. Der skulle jo helst være tid til afslapning også!

Hotellet var intet mindre end perfekt! Især hvis man bare vil nyde en uge i ren luksus uden at bekymre sig om omgivelserne. Personalet var så serviceminded, at de fortjente en medalje. Vi var aldrig til besvær og kunne få alt, som vi ville have det. Det var en uge i paradis! Egentlig er jeg ikke helt tilfreds med mit udvalg af billeder. Jeg burde have taget mange flere billeder af hotellet, maden og området, for det var så smukt og gennemført!

DSC_1269

Jeg var i Mexico med Star Tour i februar ’16.

 

2

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Billeder med en historie...