Gastekursus dag 3

Nu med bil…

Der har været stille på bloggen den sidste tid, hvilket nok mest skyldes, at jeg ikke rigtig oplever noget, der passer på en rejseblog. Jeg oplever en masse, men ikke rigtigt noget, der hører til her. Det er ulempen ved at  være flyttet hjem til Danmark og fået et helt almindeligt kontorjob; Der sker bare ikke rigtigt noget på rejsefronten.

Det mest rejseagtige, der er sket i mit liv, var da jeg pludselig besluttede mig for, at jeg ikke gad pendle med toget længere. Jeg har derfor forkælet mig selv med en ny bil.

Der er jo ikke noget, der kan gøre en så glad, som at impulsshoppe for 120.000 kr. Jeg er egentlig ret fornuftig, når det kommer til det med penge, men af og til gør jeg nogle voldsomme impulskøb. For otte år siden lavede jeg præcis samme nummer og købte en lejlighed. Dyre køb skal åbenbart ikke planlægges i mit liv. Men det er jo gået godt med lejligheden, så mon ikke, det også går godt med bilen. Jeg er ihvertfald allerede dybt forelsket i den og jeg glæder mig til at dele fremtiden med den.

Det er i øvrigt en Kia Picanto Attraction Plus, eller som jeg kalder den, en lille lækker blå bil!

image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Gastekursus dag 3