Elefant på vejen…

Vi kommer kørende i bus fra vores surferparadis i Arugambay på vej til Sri Lankas safaripark no. 1, Yala. Pludselig stopper bussen, for midt på landevejen står en elefant. En vild elefant uden kæder eller dyrepasser. Sådan en elefant kan man ikke bare liste sig forbi, for de ser måske søde ud, men der gemmer sig et temperament inde bagved de sørgmodige øjne. Hvis elefanten får lyst, så kan den uden videre vælte vores store bus.

Vi holder længe og venter på, at elefanten beslutter sig for at flytte sig, men den har et helt bestemt formål med sin placering. Den tigger! Af og til lister der sig en bil forbi og hver gang stikker elefanten snablen helt ind ad vinduet i håb om en godbid.

Jeg spørger vores lokalguide, om vi ikke bare kan give den en banan og så drøne forbi imens den spiser. Lokalguiden kigger grinene på mig. “Har du da en banan?” Spørger han. Og ja, det har jeg faktisk. Den var godt nok tænkt som morgenmad i morgen, hvor vi skal op kl. 5 og på safari, men jeg ofrer den gerne til en lækkersulten elefant.

Lokalguiden snakker med chaufføren og de beslutter sig for at tage chancen. Jeg får at vide, at jeg skal kaste bananen ud af det lille vindue, som bliver åbnet til lejligheden, og så triller vi langsomt hen mod elefanten. Da den får øje på os, stikker den straks snablen i munden, hvilket jo er et tydeligt tegn på, at den gerne vil have lidt mad. Kommunikationen fejler ikke noget.

Da vi er lige ud for den, stikker den lynhurtigt snablen ind af vinduet. Den ved godt, hvor maden kommer fra. Jeg skal lige til at ae den på snablen og fortælle den, hvor vild jeg er med elefanter, da jeg kommer i tanke om, at den er vild og sikkert er pænt ligeglad med, om jeg kan lide elefanter eller ej. Så jeg kaster bananen og bussen kører forbi imens elefanten nyder sin snack.

Første billede er taget i Sigariya, så det har i virkeligheden intet med historien at gøre, men der var jo en elefant. Det andet billede er taget in action!