Jul i 25 graders varme...

Nytår på spansk…

Så sluttede 2015 og hovsa, pludselig blev det 2016. Det er utroligt, hvor overrasket alle bliver, når året er ved at være slut. “Hvor blev 2015 af?” “Tænk, at vi allerede skal til at skrive 2016!” Jeg er på ingen måde et nytårsmenneske og vil hellere tilbringe min nytårsaften alene på en øde ø, end til en opskruet nytårsfest, der alligevel ikke lever op til forventningerne. Så det passede mig ganske fint, at jeg skulle arbejde hele aften og igen næste morgen, for så havde jeg en lovlig undskyldning for at gå tidligt i seng.

Vi havde dog købt en flaske cava og jeg havde lavet havregrynskugler. Bordet blev da også dækket fint, da planen var at tage over og se nytårsshowet i hotellets bar og derefter tage hjem, og stille og roligt skåle nytåret ind inden det blev sengetid.

12476209_10153494390663702_304911030_n

I baren var stemningen høj og showet var virkelig godt. Vi har nogle meget talentfulde sangere ansat, desværre kommer deres fulde talent ikke til udtryk i de almindelige shows, men i nytårsshowet fik de vist hvad de kunne og det var fantastisk! I pauserne imellem sangene blev der vist musikvideoer på storskærm, og til min store begejstring viste de også 90 års fødselsdagen. Det var vist kun mig, der grinte hver gang James faldt over tigeren!

12460119_10153494390133702_248228012_n

Et kvarter før klokken slog tolv, delte tjenerne poser ud med nytårshatte, horn og serpentiner. Så skal jeg ellers love for, at der kom gang i festen. Alle fik også udleveret en pose med vindruer. I Spanien har man tradition for, at man kl. 12.00 og frem til 12.01 spiser en vindrue hvert sekund imens man ønsker noget for det nye år. Når man så har 12 vindruer i munden råber man Godt Nytår!!!!

12476060_10153494388618702_47669966_n

Vi stod alle sammen på scenen, skålede, spiste vindruer og krammede hinanden, hotellets personale og ja, selv hotellets managers. Derefter var det på hovedet i seng, for dagen efter ventede endnu en arbejdsdag.

Billederne i dette indlæg er desværre af virkelig dårlig kvalitet. (Det er de faktisk også i mange andre indlæg) Det skyldes, at jeg kun kan uploade billeder fra min tlf. på bloggen. Fordi der er så dårligt internet her på øen, så kan billederne fra mit kamera desværre ikke komme på. Det er trist, for jeg har en masse skønne billeder liggende, som jeg gerne vil dele.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Jul i 25 graders varme...