Fint besøg fra Danmark

Er du svensk?

Er du svensk? Hvilket sprog taler du? Svensk eller engelsk?
Det er nogle af de spørgsmål, vores gæster oftest indleder vores samtale med. Da jeg blev ansat hos Star Tour fik jeg at vide, at jeg ville møde både danske, svenske og norske gæster, men jeg var ikke klar over, at sprog ville fylde så meget. Jeg kan gå dagevis uden at møde danske gæster, da Star Tour på de fleste destinationer ikke fylder særlig meget.
Her på hotellet er der flest svenskere og finnere, så her bliver mit svenske testet hver eneste dag.

Da jeg arbejdede på Samos, talte jeg ofte i tlf med gæsterne og jeg blev selvfølgelig bedre og bedre til at forstå det norske/svenske. Dog må jeg indrømme, at når norske kvinder bliver meget arrige, så står mine sprogkundskaber af. Skrigende norske kvinder er de sværeste at forstå!
Efter jeg er kommet på et børnehotel, møder jeg ikke så mange hidsige nordmænd. Jeg har derimod fundet ud af, at ivrige svenske børn også taler som noget fra en anden planet.

Det er sgu lidt svært med den sprogbarriere. Jeg forstår meget mere, end jeg gjorde i starten og det falder mig også mere naturligt, at bytte danske ord ud med svenske og synge lidt på ordene så forstå de mig nemlig meget bedre! Af og til falder det mig så naturligt, at jeg kludrer rundt i ordene, når jeg endelig møder en dansk gæst.
Jeg husker tydeligt, at jeg i begyndelsen af sæsonen på Samos havde utrolig svært ved at forstå de svenske og norske gæster. Pludselig vendte det og så var problemet, at de ikke forstod mig. Altså havde min forståelse rykket sig. Nu er problemet bare dem, der ikke vil forstå. Det øjeblik, de hører, at jeg ikke er svensk, så beslutter de sig for, at de ikke kan forstå mig. Jeg bliver desværre nok aldrig så god til svensk, at jeg slipper af med dem.

2015-10-03 07.30.09

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Fint besøg fra Danmark